Skovforeningen: Glem ikke skovens CO2-potentiale

Ifølge Dansk Skovforening har Europa brug for indsatser, der sikrer, at skovens samlede tømmer-produktion kan øges bæredygtigt og i stabile skovdyrkningssystemer. Det finder man ikke i seneste skov-udspil fra EU, lyder det fra foreningen.

EU’s fremlagte skovstrategi har ifølge Dansk Skovforening blandt andet den svaghed, at strategien glemmer skovenes og træproduktionens unikke og vigtige muligheder for både at fjerne CO2 fra atmosfæren, at producere alternativer til fossile energikilder og at lagre kulstof i materialer. Skovforeningen pointerer det nødvendige i at accepterer den grundlæggende præmis, at træ indgår i en cyklus, og at et fældet træ klimamæssigt er lige så godt som et levende træ. Særligt hvis det anvendes til produkter med lang levetid som i byggebranchen eller erstatter fossilt baserede materialer og energi.

EU har med sin »Fit for 55« fremlagt en plan for at bekæmpe klimaforandringerne. En del heraf er et udkast til en ny, europæisk skovstrategi, som skal fremme biodiversiteten. Men oplægget er, pointerer Dansk Skovforening, langt fra uproblematisk. Foreningen vurderer således, at man fra EU’s side glemmer skovenes muligheder for både at fjerne CO2 fra atmosfæren, at producere alternativer til fossil energi og at lagre kulstof i materialer.

Nogle af forslagene kan, hedder det ligeledes fra skovforeningen, ligefrem fratage landene den nationale kompetence på visse områder.

- Der er brug for justeringer, hvis målsætningerne skal nås, og skovenes nødvendige bidrag til at bekæmpe klimaforandringerne skal optimeres. En klar dansk holdning, der samler op på oplæggets svagere sider, bør formuleres og bruges som afsæt for en helt nødvendig dialog med de øvrige medlemslande, skriver Dansk Skovforening på sin hjemmeside.

Foreningen pointerer, at EU-planen både indeholder forslag til direktiver, forordninger og politiske strategier. Og samlet kan tiltagene i højere eller mindre grad blive rammesættende for det europæiske skovbrug i fremtiden. Det gælder især udkastet til den ny EU-skovstrategi, et justeret direktiv for vedvarende energi samt forordning om drivhusgasser og arealanvendelse – kaldet LULUCF.

Glemmer skovens CO2-potentiale

En af udfordringerne med EU’s fremlagte skovstrategi er ifølge den danske skovforening, at strategien lægger vægten på at fremme biodiversiteten.

- Men den glemmer skovenes og træproduktionens unikke og vigtige muligheder for både at fjerne CO2 fra atmosfæren, at producere alternativer til fossile energikilder og at lagre kulstof i materialer.

Vi har brug for indsatser, der sikrer, at skovens samlede tømmer-produktion kan øges bæredygtigt og i stabile skovdyrkningssystemer, lyder det fra Dansk Skovforening.

Man understreger, at dette dog kræver, at man accepterer den grundlæggende præmis, at træet indgår i en cyklus, og at et fældet træ klimamæssigt er lige så godt som et levende træ. Særligt hvis det anvendes til produkter med lang levetid som i byggebranchen eller erstatter fossilt baserede materialer og energi.

- Mere skovbrugsfaglig viden, indsigt og forskning skal på banen og omsættes til realpolitik, hvis skovenes klimabidrag skal optimeres. Vi ved f.eks. allerede, at den bedste udnyttelse af et skovareals evne til at binde CO2 fås ved at plante skovtræerne tæt i de rigtige artsblandinger og efterfølgende lave mange tyndinger, inden det færdige tømmer fældes, pointeres det blandt andet.

Selvbestemmelse er på spil

Dansk Skovforening advarer samtidig i sin kommentar til EU-strategien om, at den nationale selvbestemmelse i skovøjemed er på spil. Man påpeger således, at nogle af de forslag, der ligger på energiområdet kan fratage landene deres nationale kompetence, når det gælder reguleringen af skovene.

Direktivforslaget om vedvarende energi indeholder blandt andet forslag om »no-go«-områder for høst af biomasse til energi. Desuden er detaljeringsgraden i bæredygtighedskriterierne ifølge Dansk Skovforening skruet op i forhold til de regler, som Folketinget har vedtaget før sommeren.

- Det kan få den betydning, at skovene styres gennem energipolitikken, og at det ikke længere er en national opgave at afveje, i hvilken grad forskellige aktiviteter påvirker jordbundens kvalitet og biodiversiteten i skovene.

Læs også