P7034 er den eneste Dentmajs på det danske marked med FAO-tal på 180-185. Således vil den have en tidlighed, der gør, at den kan blive færdig på de fleste lokaliteter i Danmark.

P7034 har været med i landsforsøgene i år, hvor den måles op imod krydsninger af Flint og Dent og rene Flint-sorter.

- Ud over P7034 har vi også haft P7460 (FAO 210-220) med i Landsforsøgene i år. Vi er rigtig glade for, at flere af vores Pioneer majssorter er med i de danske landsforsøg. Samlet set har Pioneer-sorterne klaret sig godt, fortæller Niels Justesen, der er grovfoderkonsulent hos Corteva AgriScience.

Dentmajsen bør høstes ved et højere tørstofindhold (34 - 36 procent), end det vi kender for Flint-Dent typerne, der anbefales at høste ved 30-32 procent tørstof.

Vent med majsensilagen

Mange kvægbrugere har, ifølge Niels Justesen, oplevet, at køernes mælkeproduktion er et til to kg mælk lavere pr. ko i efteråret, når man starter brugen af majsensilagen lige efter høst. Således er anbefalingen, at man bør vente to til tre måneder med opfodringen for, at køerne kan udnytte stivelsen.

En forklaring kunne være, at stivelsen ikke er tilgængelig for køerne lige efter høst for de hidtidige kendte sorter af Flint-Dent typen, hvor P7034 og P7460 udmærker sig med denne egenskab og hurtige tilgængelighed.

Dette forhold synes at være tydeligere ved høst af en mere moden (tør) majsensilage. Således har mange års forædling og arbejde med majsensilage resulteret i, at majsen typisk høstet med en tørstofprocent på mellem 30-32 procent tørstof i Danmark.

Udskyd høsttidspunktet

Hos Corteva melder spørgsmålet sig: Kan vi høste et højere udbytte pr. hektar ved at udskyde høsttidspunktet? Ja, vi kan godt høste højere udbytter med Dentmajs ved at høste med et højere tørstofindhold.

Af graf-skemaet ses, at tørstofudbytte stiger med stigende modningsgrad. Det er specielt i den sidste del af vækstsæsonen, at stivelsen indlejres i planten. Fordelen ved Dentmajsen er, at stivelsen er væsentlig lettere tilgængelig for koen i ensilagen lige efter høst modsat majstypen Flint-Dent.

- Derfor kan man med fordel vente med at høste Dentmajsen, til kolberne er mere modne, men stadig snitte majsen mens der er grønne blade og stængler, slutter Niels Justesen.