Der er drøn på dræningerne hos Sdr. Felding-firmaet Ilderhede Kloak- og Spuleservice ved Sdr. Felding, hvor 60-70 procent af tiden for virksomhedens ni medarbejdere går med dræning og spuling af dræn.

- Vi tilbyder dræning med en Soli Max-drænplov eller med en af vores to gravemaskiner på henholdsvis 8 og 15 tons, der udelukkende er beskæftiget med dræningsarbejder, forklarer ejer Michael Guldbrandt Pagaard.

 

GPS er vigtigt

- Der er 3D-GPS i begge gravemaskiner, som der køres efter, forklarer han.

Michael Guldbrandt Pagaard begyndte sin virksomhed i 2007 som en enmandsvirksomhed, hvor han udelukkende kørte med slamsuger. Men allerede året efter kom drænploven til, skarpt efterfulgt af en spuler. I dag er der ni medarbejdere i virksomheden.

Unik spuler i Danmark

Men spuling af dræn er også en vigtig aktivitet hos Ilderhede Kloak- og Spuleservice, som har to kombispulere: En 10 tons enkeltakslet Gøma-vogn, købt i 2019, og en bogievogn med flytbare skillevægge og hjultræk.

- Det er faktisk Danmarks eneste spulevogn med hjultræk, fortæller Michael Guldbrandt Pagaard.

Han har dog også en såkaldt »hollænderspuler«, som kan nå længere distancer. Faktisk helt op til 600 meter.

- Tre mænd er fuldt beskæftiget med spuling gennem hele foråret, forklarer han.

- Vi lægger vægt på servicevenlighed, når der projiceres, siger indehaver Michael Guldbrandt Pagaard, der forklarer, at der måles op, og der bliver udarbejdet kort, hvor dræningsmaskinen derefter kører efter kortets GPS-punkter.

- Drænkortet får kunden naturligvis udleveret efter udført dræning, siger han.