For at levere på sin målsætning om nul ulykker lancerer Volvo Construction Equipment (Volvo CE) kollisionsdæmpningssystemet til Volvo læssemaskiner – en automatisk bremsefunktion, der understøtter operatørens respons og bidrager til at reducere risikoen for eller følgerne af en kollision, når der bakkes under arbejdet.

Det drejer sig om det første system af denne type fra en originaludstyrsfabrikant (OEM), og det understøtter operatørerne under baglæns arbejde, idet servicebremserne aktiveres automatisk, når læssemaskinen kommer i nærheden af hvilken som helst forhindring, og gør således operatøren opmærksom på behovet for yderligere handling.

Eftersom læssemaskinerne i gennemsnit bakker 40-50 procent af deres driftstid, er kollisionsdæmpningssystemet en meget værdifuld løsning for både operatører og arbejdsledere.

Fokus på sikkerhed

Selvom systemet ikke er beregnet til at erstatte fornuftig adfærd fra operatørens side, er det et smart værktøj, der øger sikkerheden på arbejdsstedet yderligere – hvilket har været en hel central målsætning og en kerneværdi hos Volvo CE siden virksomhedens grundlæggelse.

Som en del af Volvo Group er virksomheden stærkt engageret, når det drejer sig om sikkerhed, og den har en målsætning om nul ulykker, der ikke kun implementeres med produkter, men også med handlinger.

- Hos Volvo CE bliver vi ved med proaktivt at udvikle intelligente løsninger, der ikke bare mindsker følgerne af ulykker, men hvis formål det er at undgå dem helt. Dette nye kollisionsdæmpningssystem er en vigtig del af vores bestræbelser på at reducere risikoen for ulykker og nå vores målsætning om nul ulykker, siger Lars Eriksson, global product manager for læssemaskiner hos Volvo CE.

Automatisk bremsesystem

Med det nye system kommer kunderne et skridt videre i deres indsats for at hindre ulykker - og derfor for at forbedre sikkerheden på arbejdsstedet for alle - og de reducerer samtidig alle uplanlagte afbrydelser, der kan opstå på grund af undgåelige stød og bump.

Det fungerer således, at det registrerer en risiko for kollision og reagerer ved at aktivere bremserne automatisk i 2-3 sekunder, så maskinens hastighed reduceres før et sammenstød, eller den standses helt for at undgå det helt. Denne aktivering af bremserne gør operatøren opmærksom på behov for handling.

Og for at opnå problemfri stabling vil systemet huske den maskinens sidste opadgående kørsel, så operatøren kan bakke ned af en stabel uden at aktivere det. Det kan også deaktiveres midlertidigt i tilfælde af bestemte forhold på stedet.