I fjerkræproduktionen tæller enhver detalje for at forbedre driftsøkonomien og opnå den bedste dyrevelfærd i staldene.

Hos Carl Fr. Petersen Maskinværksted ApS i Løgumkloster er man i tætteste kontakt med producenterne for gennem deres data og erfaringer fra den daglige produktion for at optimere firmaets brede udvalg af udstyr, som tilbydes både til kyllingestalde og produktioner med rugeæg eller konsumæg.

Et eksempel er samarbejdet med Skovhave Landbrug ved Nordborg på Nordals siden 2017, hvor stald 3 på det nærmeste fungerer som forsøgsstald på specialvirksomheden for fjerkræinventar.

Rent vand til kyllingerne

- Et særligt fokusområde er at kunne forsyne kyllingerne med rent vand uden spild. Det øger trivslen og i sidste ende kvaliteten af output’et fra stalden, påpeger direktør Henrik Brodersen og forklarer princippet i den særlige drinker fra det amerikanske firma Ziggity Systems, som Carl Fr. Petersen har forhandlet i nu en halv snes år.

Der er tale om en tynd metalpind under drinkeren på vandlinjen, som kyllingen aktiverer sidevers. Alt efter kyllingernes alder er metalpinden hævet, så vandet løber ned i halsen med et flow og en mængde, som bestemmes af regulatorens tryk i det pågældende aldersniveau. Fjerkræ har ingen synkebevægelse, og derfor drikker de med løftet hoved og udnytter tyngdekraften til at lade vandet løbe i kråsen.

De 25.000 kyllinger er det 39. hold i stald 3 siden 2017 med Ziggity-vandingssystemet og Butterfly-fodertrugene fra Carl Fr. Petersen Maskinværksted. Da billedet blev taget i tirsdags - uden blitz, var kyllingerne 19 dage gamle. 25 procent slagtes hos tyske Rothkötter efter 32 dage og resten, når de er 40 dage, hvor de henholdsvis hver har spist 4 kg foder og drukket 6-7 liter vand.

De 25.000 kyllinger er det 39. hold i stald 3 siden 2017 med Ziggity-vandingssystemet og Butterfly-fodertrugene fra Carl Fr. Petersen Maskinværksted. Da billedet blev taget i tirsdags - uden blitz, var kyllingerne 19 dage gamle. 25 procent slagtes hos tyske Rothkötter efter 32 dage og resten, når de er 40 dage, hvor de henholdsvis hver har spist 4 kg foder og drukket 6-7 liter vand.

- Ziggity-drinkerne sikrer samtidig, at der ikke spildes vand ned i strøelsen, og i modsætning til traditionelle drikkenipler er der ingen underskål, hvor opsamlet vand kan danne urenheder og dermed bakterier.

Undgår svidninger

Henrik Brodersen understreger vigtigheden af at undgå vandspild. Spild giver et dårligt staldklima med udvikling af ammoniak, som kræver mere ventilation og dermed øget energiforbrug. Men først og fremmest påvirker det hygiejnen og dermed dyrevelfærden.

- Et vådt underlag med ammoniak kan forårsage svidninger på trædepuderne. Dermed bliver fødderne, som afsættes til både Kina og resten af Østen, kasseret, og vi mister tillæg i klassificeringen, påpeger Jørgen Jørgensen, Skovhave Landbrug, der på årsbasis producerer 630.000 slagtekyllinger.

Han oplyser, at han i sine tre stalde har forsøgt med flere forskellige drikkenipler, men har god erfaring med Ziggity-systemet. Vandtrykket styres automatisk efter en kurve, og vandrørene hæves ligeledes automatisk.

- På en app og via kameraer i staldene følger vi dyrene. Dog hæver vi vandrørene, og finjusterer systemet ugentligt, da vi trods alt har med stålwirer at gøre.

Butterfly-fodertrug

Også når det gælder fodringen, leveres løbende data fra Skovhave Landbrug til Løgumkloster-firmaet i bestræbelserne på at skabe den perfekte stald.

I stedet for runde foderskåle er der installeret Butterfly-systemet som er rektangulær, der giver bedre plads til bevægelighed, og man undgår dyrenes gødning ender i foderet, fordi de ikke kan sidde oppe i foderskålen.

Henrik Brodersen forklarer, at man åbner fodertrugene med et håndspil, som en sommerfugl spreder vingerne, når den første fodring lægges ud på papir ovenpå strøelsen. Det er for at vise de daggamle kyllinger, hvor de skal finde foder. I takt med, at den første ration er spist op, forgår papiret i strøelsen, og i stedet spiser kyllingerne af de tværsiddende fodertrug, som løbende fyldes, frem til 25 procent af de 25.000 kyllinger i hvert hold slagtes efter 32 dage i stalden og de resterende efter 40 dage.

Kyllingerne, som alle sendes over grænsen til slagteriet Rothkötter, spiser omkring 4 kg foder gennem opvæksten og drikker 6-7 liter vand.

- Det er spændende at følge udviklingsforløbet, og ikke mindst er min tilgang at medvirke til at skabe den perfekte stald, siger kyllingeproducent Jørgen Jørgensen.

- Det er spændende at følge udviklingsforløbet, og ikke mindst er min tilgang at medvirke til at skabe den perfekte stald, siger kyllingeproducent Jørgen Jørgensen.

Efter hvert hold åbnes skålene helt op, og er derfor meget rengøringsvenlige og tørrer hurtigt.

Valide data

Siden Carl Fr. Petersen i 2017 installerede vand- og fodersystemet, er det nu hold nr. 39, som går her i stald 3.

- Derfor er det valide data, som vi får, og som viser, at kyllingerne ofte er af den bedste kvalitet, siger Henrik Brodersen, der udenfor stalden - med udsigt ud over Lillebælt - fremhæver det mest nyttige samarbejde med slagtekyllingeproducenten.

- Mængden af kilogram kød er på et uændret niveau, men kyllingernes trædepuder er helt klart meget bedre med Ziggity-systemet, tilføjer Jørgen Jørgensen, der dog også tror på en højere slagtevægt på sigt.

Indflydelse world wide

- Det er spændende at følge udviklingsforløbet, og ikke mindst er min tilgang at medvirke til at skabe den perfekte stald for en fremtid, som tegner gunstig for fjerkræproduktionen. Fakta viser, at der i hele verden spises mere kyllingekød end grisekød.

Lige siden 1990 har indehaveren af det amerikanske firma, Robert Hostetler, været på gentagne besøg i danske stalde for at udvikle Ziggity-systemet, og dette følges op af Carl Fr. Petersen Maskinværksted.

- Jeg tror ikke, at der er mange firmaer indenfor landbruget, som kan bryste sig af at have en så stor indflydelse på udviklingen af et produkt world wide, lyder det fra den alsiske slagtekyllingeproducent.

Kyllingen aktiverer metalpinden, og vandet løber direkte ned i halsen uden spild. Nedenfor viser direktør Henrik Brodersen en principskitse for Ziggity-drinkeren.

Kyllingen aktiverer metalpinden, og vandet løber direkte ned i halsen uden spild. Nedenfor viser direktør Henrik Brodersen en principskitse for Ziggity-drinkeren.

Skovhave Landbrug

● Fjerkræproduktion/år: 630.000 kyllinger, som slagtes hos tyske Rothkötter

● Griseproduktion: 600 søer i opformering. 7-8.000 polte sælges gennem DanBreed. 350 ha markbrug med planteavl med flere specialafgrøder

● Bedriften på Nordals indehaves af Jørgen Jørgensen