Outdoor-festival med vokseværk

Danmarks Outdoor-Festival i Silkeborg har oplevet voldsom vækst, siden den første gang fandt sted i 2015. Den 1. – 3. september går det løs igen med 2023-udgaven af festivalen.

Den første gang i 2015 deltog blot 500. I 2019-udgaven af Danmarks Outdoor-Festival i Lunden ved Silkeborg var deltagerantallet vokset til 10.000. Så kom corona, men den 1. – 3. september i år er det igen blevet tid for Danmarks Outdoor-Festival.

Tanken bag festivalen var oprindeligt at sætte byen i bevægelse og gøre noget for lokalsamfundet, med fokus på Ry og Søhøjlandets helt unikke natur og det store udvalg af outdoor-aktiviteter.

I 2021 indgik man et samarbejde med Silkeborg Kommune om at udvikle Danmarks Outdoor Festival i Silkeborg første weekend i september.

Og sådan er det så i dag, hvor programmet og aktiviteter dog er vokset markant.

- Vores første år i Silkeborg var helt fantastisk og vi er taknemlige for, at vi fortsat kan invitere hele familien i tre generationer med til årets fedeste outdoor-weekend, lyder det fra arrangørerne på festivalen hjemmeside, der kan ses på www.outdoor365.com.

Her kan man også læse om køb af armbånd, priser, betaling og så videre, der er en betingelse for at deltage.

Læs også