Truede arter får bedre vilkår i 22 urørte statsskove

De endelige planer for arbejdet i de første 22 urørte statsskove er nu klar. Målet er at genoprette naturen og skabe bedre levevilkår for truede og sjældne arter.

Arbejdet med at skabe vildere natur kan nu gå i gang i blandt andet de fire skove i Jægersborg Dyrehave, Klinteskoven på Møn, Svinkløv Klitplantage ved Fjerritslev og Staksrode Skov ved Vejle.

Planerne beskriver de forandringer, der vil hjælpe naturen godt på vej til at blive vildere, blandt andet via den nødvendige naturgenopretning. Som eksempel skal der nogle steder sættes hegn op og sættes dyr ud, der kan pleje naturen med deres græsning.

Andre steder skal der fældes ikke-hjemmehørende nåletræer og plantes hjemmehørende træer, som passer bedre til de svampe, mosser og insekter, der lever naturligt i Danmark. Og atter andre steder skal der lukkes dræn og grøfter, så vådområder og moser genopstår inde i skovene.

- Det er snart længe siden, at politikerne har besluttet, at skovene skulle være urørte og disse forvaltningsplaner er derfor noget, vi har set frem til at kunne gennemføre. Typisk er disse skove plantet for, at man kunne producere træ, fortæller kontorchef i Naturstyrelsen, Mads Jensen.

- Vi skal fortsat fælde træer i den kommende tid, men den kommercielle skovdrift er ophørt. Og med de 22 endelige planer er vi nået et stort skridt videre med rammerne for den naturgenopretning, der er vigtig for de urørte skove, forklarer han.

Mere urørt skov på vej

Samtidig med, at det konkrete arbejde med de første 22 urørte skove nu kan begynde, er Naturstyrelsen ved at forberede den næste store klump urørt skov og yderligere 30-35 forvaltningsplaner, som bliver sendt i offentlig høring ved årsskiftet.

- Arbejdet fortsætter for at nå det politiske mål om op mod 75.000 hektar urørt skov. Samtidig er det vigtigt for os i Naturstyrelsen at sikre, at de urørte skove giver borgerne gode frilufts- og naturoplevelser på statens arealer, siger Mads Jensen.

Fra arbejdet går i gang, kan naturgenopretningen tage op til seks år i en urørt løvskov og op til 25 år i en urørt nåleskov.

Ifølge Naturstyrelsen indebærer planerne for Svinkløb blandt andet, at større områder med træer, der ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark som contortafyr og sitkagran, skal fjernes. I stedet skal der gøres plads til hjemlige træ- og buskarter, hvor flere forskellige dyre- plante- og svampearter er tilknyttet.

De 22 skovarealer, som er omfattet af planerne fra Naturstyrelsen, udgør et samlet areal på 6.000 hektar. Politisk er det vedtaget, at der skal være urørt skov på i alt 75.000 hektar. Det var den daværende S-regering, RV og venstrefløjen, der stod bag aftalen i forbindelse med Natur- og Biodiversitetspakken i 2021.

Læs også