KVÆG Danske mejerier har et unikt mål om, at dansk mælk skal være hundrede procent fri for antibiotika ude hos forbrugerne. Derfor kasseres alt mælk også, hvis der skulle være fund af stoffet, inden det når mejeriet. 

Alligevel sker der stadig få uheld med antibiotika ude hos de danske mælkeproducenter – altså inden det når mejeriet – og robotbesætningerne har desuden i mange år været hårdere ramt end de konventionelle malkestalde. Men nu viser de nyeste opgørelser over uheld fra mejerierne, at den kedelige tendens er ved at vende. Der er nemlig sket et fald fra 60 uheld i 2015 til 39 i 2018 ved robotbesætninger.

Tager man de totale tal for alle typer af bedrifter, var der samlet 82 uheld i 2015 og 46 i 2018.

- Det er jo ikke store tal, men et enkelt uheld er naturligvis altid ét for meget, og derfor er det meget positivt, at det går i den rigtige retning. Vi oplever også, at landmænd er blevet mere opmærksomme på, hvordan de helt undgår uheld, siger afdelingsleder for veterinær- & kvalitetsforhold hos Seges, Per Justesen.

 

Handler også om image

Opgørelserne laves på baggrund af indberetninger fra mejerierne. Hvis der påvises antibiotika i tankmælken fra en landmand, får kvalitetsrådgiverne fra Seges automatisk et alarmopkald via DMS, hvorefter rådgiverne straks besøger landmanden, for at de sammen kan undersøge årsagen til antibiotikauheldet, forklarer Per Justesen.

- Oftest ved landmanden jo allerede, hvorfor det er gået galt, men ellers tager vi ud og får en snak om gårdens rutiner ved framalkning, hvordan man håndterer behandlede køer, og om de er mærket korrekt op, så vi kan undgå uheld fremadrettet. Det gør vi ved alle, der har fået en påvisning.

Per Justesen understreger, at i og med at der er stor forskel på – bare i EU – om der tillades en smule antibiotika i mælken under grænseværdien (den såkaldte MRL-værdi, red.), og hvordan det opgøres, er det svært at sammenligne de danske opgørelser med udlandet, fordi danske mejerier har denne fuldstændige nultolerance. Nultolerancen betyder også, at mælkeprocducenten bliver sanktioneret ved en påvisning, uanset hvor meget eller lidt antibiotika, det drejer sig om. 

- Vi har længe sammen med mejerierne haft et stort fokus på det her. For udover, at vi ikke vil have antibiotika i mælken herhjemme, koster det også landmanden mange penge, mælken kasseres og mejerierne får ikke glæde af mælken. Men det handler jo i høj grad også om dansk mælks image. Vi vil gerne kunne sige, at vores mælk er rent, uanset om EU’s regler om MRL-værdier tillader meget små mængder af reststoffer.

 

Husk service af robotterne

Ser man på de hyppigste årsager til uheld i robotstalde herhjemme, kan flertallet ifølge Seges relateres til management og rutiner i stalden.

- Vi ser dog også uheld, som skyldes fejl eller slid på de ventiler i robotten, som fraseparerer mælken fra antibiotikabehandlede køer, forklarer Per Justesen

Han opfordrer derfor til at være meget omhyggelig med at overholde regelmæssig service af robotterne.

- I forbindelse med service bør man samtidig også altid sikre sig, at servicemontøren er omhyggelig med tjek af ventilerne, så den årsag til uheld minimeres, lyder det fra afdelingslederen.

Per Justesen understreger igen, at mælk fra uheld aldrig risikerer at nå ud til forbrugeren, da mælken fra alle tankbiler tjekkes ved ankomst til mejeriet og kasseres ved positivt fund.

Kvæg