Regnbueørred, sølvørred, guldørred, bronzeørred, tigerørred, leopardørred, kildeørred, bækørred, rødding og brødding.

En ørred er ikke bare en ørred, og hos Buderupholm Fiskesøer ved Støvring syd for Aalborg kan du få 10 forskellige slags på krogen.

Fiskene kommer fra eget dambrug på den anden side af vejen, men det er langt fra alle, der havner i de to fiskesøer, som blev taget i brug sidste sommer.

- Vi leverer fisk til omkring 50 put and take-søer i Danmark, Tyskland og Holland, forklarer Thomas Christensen, der driver dambruget og fiskesøerne i Himmerland.

Kæmpe interesse

I januar sidste år blev det nybyggede dambrug med 16 damme taget i brug, mens Thomas Christensen bød de første lystfiskere velkommen i juli måned. Og interessen har været enorm.

- På de første fem måneder havde vi 5.000 gæster ved søerne, så det var over al forventning, og i forhold til at afsætte fisk til andre put and take-søer har vi været nødt til at sige stop for flere aftaler for at kunne følge med, siger Thomas Christensen, der i oktober måned var med til at overtage Fjerritslev-virksomheden Fish2Sea, der også producerer fisk til put and take-søer, for at kunne følge med efterspørgslen.

- Ved at opdrætte 10 forskellige slags fisk har vi prøvet at ramme en niche, som ingen andre har. Det ser indtil videre ud til at have ramt plet, vurderer han.

- Vi havde regnet med et underskud på en million kroner det første år, men vi endte med cirka at gå i nul, så det har været en rigtig god start, lyder det fra Thomas Christensen, der også lagde ud med en danmarksrekord i dambrugets første leveår.

- Vi satte danmarksrekord, da vi leverede en regnbueørred på 16,4 kilo. I år satser vi på at få en over 20 kilo.

Lykkes projektet, er det dog ikke i fiskesøen ved Buderupholm, man skal satse på at sætte krogen i en rekordfisk.

- Nej, der er gode penge i de helt store fisk, så den bliver solgt videre, fastslår Thomas Christensen.

For meget fabrik

Mens han netop har skudt gang i anden sæson for dambruget og fiskesøerne, er Thomas Christensen langt fra nogen nybegynder. Siden 2001 har han drevet dambrug i Buderupholm, men kørte træt i arbejdet med at opdrætte fisk til slagtning.

- Det blev for meget fabrik, og jeg er selv en stor lystfisker, så jeg gik længe med tanker om at være med til at starte en put and take-sø, siger han.

Med 53 jorddamme producerede han før i tiden 250 tons regnbueørred om året. Nu laver han mellem 160 og 170 tons i de 16 betondamme. Men selvom det har krævet fem års tovtrækkeri for at få de nødvendige tilladelser, har den nye gesjæft været arbejdet og investeringen på omkring syv millioner kroner værd, mener han.

- Der er gode priser på fisk lige nu, og der er ikke noget, der tyder på, at det ikke bliver ved med at være en god forretning de kommende år, siger han.

Og mens der kommer lidt mindre fiskemængder ud af det nye anlæg, er driftsomkostningerne meget lavere.

- Bare på strømmen sparer vi enormt meget på det nye anlæg. Hvor vi før brugte 1,5 millioner på elregningen, er den nu nede på 200.000. Samtidig betyder det meget, at vi nu kører på ren kildevand og ikke åvand, som før. Det betyder, at temperaturen kun bevæger sig fra syv grader, når det er koldest, til 11-12 grader, når der er varmest. Det betyder, at vi kan få fiskene til at spise og tage på året rundt. Med åvandet svingede temperaturen mellem 0 og 25 grade, siger Thomas Christensen, der dog kæmper en anelse med at løsninger, der skal tilføre mere ilt til åvandet.

Flotte vandprøver

Bag dambruget danner de gamle jorddamme rammerne for en plantelagune, hvor Thomas Christensen har en flok får til at græsse. Lagunens første funktion er dog at være med til at rense vandet fra dambruget, inden det løber ned i åen.

- Og jeg tør godt sige, at vi har Danmarks flotteste prøver. Vandet bliver testet hver 14. dag, og prøverne viser faktisk, at vandet, der kommer ud fra dambruget er renere end det, der kommer ind fra kilden, fortæller han.

Samtidig er vandforbruget reduceret kraftigt i det nye anlæg.

- Nu ryger der ni liter vand igennem i sekundet. Det er selvfølgelig også en del, men slet ikke i forhold til før, hvor der blev brugt 440 liter i sekundet på den ene side af vejen og 250 liter i sekundet i anlægget på den anden side.

Affaldsstofferne fra ørredproduktionen bundfælles i dammene og bruges til biogas.