bannerPos

Danske Banks landbrugschef: Landbrugets generationsskifte kræver nytænkning

Et succesfyldt generationsskifte i dansk landbrug kan godt lade sig gøre, hvis alle tænker mere kreativt for at få tingene til at lykkes, vurderer landbrugschef i Danske Bank, Pernille Stenstrup Christiansen over for Effektivt Landbrug. Foto: Flemming Erhard

AF: MORTEN IPSEN

REDAKTIONSCHEF
18-01-2020 11:04
Vi skal tænke ud af boksen, hvis vi skal have generationsskiftet i landbruget til at lykkes, siger Danske Banks landbrugschef Pernille Stenstrup Christiansen.

Vi kommer til at skulle nytænke, hvis vi skal have generationsskiftet i landbruget til at lykkes, lyder det fra Danske Banks landbrugschef Pernille Stenstrup Christiansen,

Effektivt Landbrug har bedt hende om at give sit bud på, hvilken udfordring dansk landbrug står overfor, når tusindvis af bedrifter i de kommende år ventes at blive generationsskiftet.

Det er en udfordring i forhold til tidligere, at mange af bedrifterne i dag er for store til, at en ung kan overtage dem alene, slår Pernille Stenstrup Christiansen fast.

- Det, der er problemet i dag, er, at en ung, der skal ud at finansiere sig, sjældent har en kapital til at putte ind i bedriften, som er tilfredsstillende i forhold til at have en acceptabel egenkapital, forklarer landbrugschefen.

- Tørken i 2018 var et eksempel på, at der er store konjunkturudsving i landbruget, og dem skal man jo kunne stå imod. Så hvis man kommer ind på et forkert sted i cyklen, så risikerer man – hvis ikke man er robust nok – at man faktisk allerede er insolvent et øjeblik efter. Og det er jo ikke holdbart, siger Pernille Stenstrup Christiansen.

Det rækker ikke i dag

- Når man tidligere skulle ud at finansiere sig, så tog man traditionelt et kreditforeningslån, og så lagde banken sig måske lidt bagved, hvis der manglede noget, og så havde man en kassekredit, siger Pernille Stenstrup Christiansen, og slår fast:

- Dette rækker ikke i dag, hvor långiverne kigger på landbruget som på alle andre erhverv. Det betyder, at landmanden skal ud og finde nogle investorer – lidt ligesom i Løvens Hule. Man skal finde nogen, der tror på det sammen med en og kan være med til at sætte noget i gang.

Dermed er det for manges vedkommende også slut med – som man gjorde for blot nogle år siden – at købe en mindre landbrugsejendom, og så købe løbende til for at vækste den, fortæller landbrugschefen.

- I dag køber du nogle rigtig store kapitaltunge enheder, som er i fuld produktion. Derfor medfører startkapitalen et helt andet finansielt set up.

Kreativitet

Et succesfyldt generationsskifte i dansk landbrug kan dog godt lade sig gøre, hvis alle tænker mere kreativt for at få tingene til at lykkes, vurderer landbrugschefen.

- Jeg tror, at vi i større udstrækning end nu kommer til at se flere gå sammen om at drive landbrug i forskellige strukturer – det kan være lige fra share farming til opsplitning af en ejendom i flere produktionsenheder med forskellige, der har ansvar for hver deres del. Og så er man jo inde og røre ved hele ejerstrukturen, som vi også kommer til at skulle kigge på på en anden måde, siger Pernille Stenstrup Christiansen.

Hun peger på, at flere personer omkring en bedrift også tilfører bedriften flere kompetencer.- Jeg tror, at det er en fordel med professionelle input til sin virksomhed, hvad enten man nu går ind og laver en selskabsstruktur, hvor man har forskellige ejerandele, eller har en bestyrelse.

Efterlyser forum for mulige købere og sælgere

Har de mulige købere og sælgere af danske landbrugsbedrifter gode muligheder for at finde hinanden? Det tvivler Danske Banks landbrugschef Pernille Stenstrup Christiansen på.

- Noget af det, der også er lidt svært ved generationsskiftet i landbruget, er at få folk til at finde hinanden. Vi oplever, at der er nogle investorer, der gerne vil træde ind i landbrugserhvervet. Det skyldes, at de ser værdisikkerhed i form af fast ejendom som noget attraktivt, fordi de lige nu skal betale for at sætte overskudslikviditet ind i banken. Derfor kigger de efter alternative muligheder.

- Og der oplever jeg, at landbruget er noget, man har fået øje på. Og der er også nogle af dem, der gerne vil have en landmand til at drive det. Men det at få dem til at finde hinanden er svært.

Hele markedet

Kan de ikke bruge sådan nogle som jer til at finde hinanden?

- Vi kender ikke talenterne ude på landbrugsskolerne eller ejendommene. Så oftest synes jeg, at det er investorerne, at vi bliver kontaktet af. Men hvis man på en eller anden måde kunne sætte et netværk i gang eller finde et sted, de kan mødes – det tror jeg, der kunne være et potentiale i, siger Pernille Stenstrup Christiansen, og tilføjer:

- Det hjælper ikke bare at tage fat i den enkelte bank. For de kender jo kun et hjørne af markedet. Det skal være nogle, der kan kigge ud over hele markedet.

mip

Vigtig faktor

En anden faktor, som bankerne kigger på, når de skal vurdere mulighederne i generationsskifterne, er helt basalt vind og vejr.

- I landbrugserhvervet har vi jo vejr og vind som en ubekendt faktor, og den vil jo blive ved med at drille os. Og jo større den er, jo større udsving vil den jo give i økonomien, påpeger landbrugschefen.

Hun mener ikke, at den aktuelt solide indtjening i svinesektoren gør udfordringen med generationsskiftet i dansk landbrug meget nemmere. For der er ikke noget, der tyder på, at den langsigtede indtjening i sektoren vil ændre sig synderligt.

- Det går op og det går ned med indtjeningen. Hvis vi bare går et år tilbage, så var svinenoteringen jo omkring 8,5 kroner pr. kilo. Og det skal vi jo huske. Lige nu er det formidabelt godt. Alle tjener penge. Og der er mit råd at sørge for at få bragt noget af den gæld ned, man har fået samlet op, så man gør sig robust.

- For det bliver hverdag igen. På et eller andet tidspunkt, når kineserne har fået styr på det, og vi får en normalsituation igen, så får vi jo en hverdag. Og den skal man være klar til.

Planlæg

Det er også en fordel for landmanden at være i god tid med planerne om generationsskiftet, fastslår hun.

- Man kan sagtens begynde at planlægge det ti år forud. Hvordan ens ejendom kan komme til at se ud, hvis den skal sælges i det frie marked – kender man nogen, er der ansatte, som på en eller anden måde kunne være en del af det, osv. Man skal planlægge det i rigtig god tid, og der synes jeg stadig, at jeg oplever, at man kommer lidt for sent i gang, siger Pernille Stenstrup Christiansen.

Endelig handler et succesfyldt generationsskifte også om at finde en ligevægt, hvor sælger synes, at prisen er acceptabel, og køber får mulighed for at få en forretning ud af købet.

- Det er den ligevægt, der skal få det hele til at bære ind i fremtiden. Hvis man som køber skal ud og putte rigtig mange penge i en bedrift, så skal man jo kunne se, at det her er noget, der gør, at man har mulighed for at få et passende afkast i fremtiden.’

Er der ændret på den ligevægt de seneste par år med tørken i 2018 og de lave svinepriser i 2019?

- Der er i hvert fald sket det, at man som køber er blevet opmærksom på, at der skal være plads til, at de her udsving kommer, siger Pernille Stenstrup Christiansen.

Forrentning

Når den potentielle køber skal regne ud, hvad han skal give for en ejendom, så skal han regne ud fra, hvad han har mulighed for at opnå af indtjening på den lange bane – inklusiv forrentning af egenkapital, fortæller hun.

- Når vi ser på afkastet, har landbruget jo typisk ligget under gennemsnittet, fordi man har regnet konjunkturgevinsten ind i billedet. Jeg tror, at man bliver nødt til i fremtiden at tage konjunkturgevinsten ud af billedet og sige, at det kommer oveni. Så landbruget skal kunne bære sig selv på indtjeningen.

Danske Banks landbrugschef rammer også ind, hvad banken kan hjælpe med – og hvad den ikke kan hjælpe med i forbindelse med et generationsskifte.

- Det, der er behov for, er noget ansvarlig kapital. Som finansieringsinstitut kigger vi jo ind i, at selv om man er ude at købe første gang, så skal man jo stadig kunne rate fornuftigt for også at kunne få en rimelig prissætning. Og i ratingen indgår blandt andet egenkapital og evnen til at tjene penge. Og den her egenkapital kan man jo ikke finde nede i banken. Den skal man jo finde andre steder – hos dem, der har noget risikovillig kapital.

Fremtiden

Vil nye ejerformer og -strukturer fortsat være et relativt begrænset fænomen i dansk landbrug i de kommende år?

- De typiske overtagelser, som vi har set igennem årene, vil selvfølgelig også ske fremadrettet. Og det vil primært være familiehandler. Der, hvor kreativiteten skal spille ind, er, når der ikke er nogen i familien til at overtage bedriften, så den skal sælges på anden vis.

At bringe nye ejerformer i spil kan være udfordrende for det traditionelle tankesæt i landbruget.

- Der er mange ting, man skal gøre op med – holdninger og traditioner for selvejet, osv. Så det her er ikke noget, der sker som et knips med fingrene. Det tager tid. Men alting har en start. Og jeg tror, at det starter nu, siger Pernille Stenstrup Christiansen.

Hun tilføjer:

- Det starter i det små (med nye ejerformer, red.), og så får man nogle gode erfaringer og modeller, der kan holde, og så prøver man at skrive videre på dem. Sådan tror jeg, at det kommer til at ske.

Fokus

Pernille Stenstrup Christiansen fortæller, at Danske Bank jævnligt er involveret i generationsskifter.

- Vi er tilpas med vores landbrugsportefølje. Vi tager nye kunder ind, og der er også kunder, som generationsskifter, så der går også kunder ud. Vi kigger også ind i, at indtjeningen i landbruget skal løftes, for at landmændene fortsat er økonomisk robuste, siger Pernille Stenstrup Christiansen, og tilføjer:

- Vi ser den berømte tredjedel inden for landbruget tjene penge, både når der er tørt og vådt. Så der er nogle, der rigtig godt kan. Og det er jo der, vi skal rejse hen. Når vi tager nye kunder ind, tager vi også nye kunder ind, som vi kan se har en produktion, som er fremtidsorienteret og som også er robuste nok – altså i den bedste tredjedel.

- Og det at være i den bedste tredjedel er ikke nødvendigvis på effektivitet. Det er helt nede på bundlinjen. Det sidste kilo eller den sidste liter mælk kan jo godt være for dyr i virkeligheden. Så det handler om evnen til at få pengene ned på bundlinjen. Og det er noget af det, vi går i dialog med vores kunder om.

morten@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 75 76 96

Majsen skal hurtigere op af jorden

Hos Landbo Limfjord har man både i år og sidste år set alt for lav fremspiringsprocent i mange majsmarker. Starthjælp via biobejdsning kan være en af nøglerne til at løse problemet, mens tommelfingerreglen om otte graders varme i jorden som startskud til majssåning også bør tages op til revision.

Danske virksomhedsgiganter går til kamp mod madspild

Flere af Danmarks førende virksomheder går nu til kamp mod madspild under aftalen Danmark mod Madspild. Det glæder fødevareminister Mogens Jensen.

Seges går online med ny haleguide

Seges Svineproduktion har udviklet en guide, som skal gøre det nemmere at producere grise med hele haler.

Arla havde 1.500 medarbejdere på kompetenceudvikling

Til årets udgave af Learning Week hos Arla deltog mindst 1.500 medarbejdere verden over hos virksomheden i oplæg om alt lige fra bæredygtighed til mindfullness. Og det var vigtigere end nogensinde, mener Helle Petersen, der er landedirektør hos Arla Danmark.

- Der mangler »manpower«

Kommunerne mangler ressourcer til at få ført vådområdeprojekter ud i livet, og systemet er for bureaukratisk, lyder det fra Søren Madsen, projektleder i Næstved Kommune, der til daglig arbejder med vådområdeprojekter.

- Vi skal have flere grise med krølle på halen

Svineproducent Joachim Clausen fra Ledbjerggaard ved Sorø har siden juli 2018 produceret grise med hele haler i forbindelse med et demonstrationsprojekt under Seges Svineproduktion. Erfaringerne er så positive, at haleklipperen forbliver på hylden her efter projektets afslutning.

Vækster med millioner: Samson sætter ny omsætningsrekord

Samson leverer grønne tal på top- og bundlinje, og bevarer optimismen for fremtiden trods et usikkert marked.

Spekulanterne satser stadig på optur til afgrødepriserne

De spekulative amerikanske kapitalfonde udbygger deres købspositioner i afgrødefutures, til trods for den igangværende høst i USA. De spekulative amerikanske kapitalfonde satser især på, at prisen for sojabønner skal op. Det forventer jeg også. Men på den korte bane må vi forvente en nedadgående priskorrektion på afgrødemarkedet.
Side 1 af 1931 (38614 artikler)Prev1234567192919301931Next