Tilbage i Bagenkop

Det er den skønneste morgen. Solen står op over Østersøen. Et halvt hundrede plukkere er allerede i fuld gang i en grøn ærtemark med Keldsnor Fyr i baggrunden.

For ærteavler Peter Skov Johansen i Refsvindinge er det en særlig historie at være tilbage på Sydlangeland. Netop i Bagenkop købte han i 1977 et husmandssted for at dyrke sin passion for grøntsager.

Mens ærtemaskinerne fra Svendborg Konservesfabrik i de år høstede ærter i tonsvis på fynske marker til frost og konserves, fandt Peter Skov Johansen i stedet på at sælge ærter i bælge, blandt andet på torvet i Svendborg og senere til Københavns Grønttorv, hvor ærterne hovedsageligt blev solgt som snack. 

Mest solgte grøntsag

- Mange grinte ad mig. Det er at gå tilbage til stenalderen, når man kan købe frosne ærter, der allerede er bælget, husker Peter Skov Johansen.

Men det blev indledningen på et ærteeventyr, idet ærter i bælge i dag er et at de mest sælgende friske grøntsagsprodukter i de danske butikker.

Gennem 40 år har Peter Skov Johansen opbygget en virksomhed kun baseret på plukkeærter med nuværende base i den tidligere frugt- og bærplantage på Eskemosegaard i Refsvindinge, som han og familien flyttede til i 1988.

I starten blev plukningen udført af husmandskoner, inden kvinderne rigtigt kom på arbejdsmarkedet. Dernæst blev de afløst af unge studerende, der skulle tjene til studierne. I dag er det flere hundrede, primært østeuropæere, som håndplukker de store arealer med ærter. Således bytter eller lejer Peter Skov Johansen arealer i den østlige del af Fyn, helt fra Hindsholm og som nævnt til Langeland, hvor landmændene her får en vekselafgrøde i sædskiftet, der lagrer kvælstof i jorden.

- Principielt skal ærter sås i frisk jord for at undgå sygdomme. Dermed skal vi køre længere og længere, og derfor tager vi også gerne bakker med som her på Langeland, hvor ærtemaskinerne ikke har kunnet køre, siger Peter Skov Johansen, tilbage hvor det hele startede.  

Tyske marked

I de første mange år var hans firma nærmest alene på markedet med ærter i bælge, eller med den nymodens betegnelse som snacks.

- I dag er vi flere på markedet, og derfor udvikler vi til stadighed. Blandt andet er vi ved at »lære« tyskerne at spise ærter fra bælgen. Det er helt nyt i deres kultur, og derfor sætter vi en brugsanvisning på emballagen. Den viser både, at bælgen ikke skal spises, og hvordan en ærtebælg åbnes.

Det danske klima er optimalt til ærtedyrkning, men af hensyn til den korte holdbarhed, som højest er fem dage fra plukning til ærterne er spist, stilles store krav til logistikken og markedsføringen for at indtage det tyske marked.

- I Tyskland, hvor de ikke har tradition for at spise ærter, slår vi rigtigt meget på proteinindholdet, der gør de friske ærter til både et sundt og godt produkt, siger Peter Skov Johansen, der selv har stået for afsætningen af de mange ærtesnacks til butikskæderne i mange år.