I dag er der ifølge Danmarks Statistik 54.695 stråtækte huse herhjemme. Og selvom tagformen måske har fået et vist ry, så er nutidens stråtag brandsikret. Derfor brænder et stråtækket hus ikke oftere end et hus med fast tag. Dertil skal det medregnes, at stråtag er cirka ti procent dyrere end et tegltag, når alle omkostninger på de to typer tag er medregnet. Husforsikringen på et stort hus koster 1.171 kroner mere om året, hvis huset har stråtag fremfor eksempelvis tegl.

Samtidig er nutidens stråtag det mest klimavenlige tagvalg af alle, da 99 procent af taget er naturprodukt uden nogen form for kemi. Der er brugt meget lidt fossil energi til at høste materialerne, som efter 50 år eller mere kan vende tilbage til kredsløbet som kompost.
De seneste år har tækkebranchen samlet kræfterne bag sit branchekontor og med støtte fra gode kræfter som Miljøstyrelsen, Realdania og andre private fonde skaffet dokumentation for, at nutidens stråtag altså er miljøvenligt.

Løser klimaudfordringer
Det er også bevist, at det brandsikrede stråtag brænder så langsomt, at brandvæsenet i tide kan nå frem og få glødebranden under kontrol. Fortidens frygt for, at taget i et flammehav forsvinder på få minutter er en myte, som branchen via en række brandforsøg har manet i jorden.

Det gamle ry kan altså dokumenteret vendes til, at stråtag er et godt bud på en løsning af de miljø- og klimaproblemer, byggebranchen har sin væsentlige andel af.

Du kan læse om stråtagets fordele i en ny publikation, der ligger på branchekontorets hjemmeside »Fakta om stråtag«. Den giver overblik over den store udvikling, tækkebranchen har været igennem de seneste årtier og inspirerer med ny viden samt eksempler på nye måder at anvende strå.