Urørt stub og efterafgrøder er vigtige vinterbiotoper

Stubmarker og marker med efterafgrøder, der får lov at ligge urørt hen over vinteren, giver markvildtet gode betingelser. De tilbyder både føde og dækning – vigtige elementer for overlevelse i vinterhalvåret.

Urørte stubmarker fungerer som værdifulde levesteder for mange arter. Sangfugle og hønsefugle nyder godt af de mange frø, der ligger frit tilgængelige på jordoverfladen. Samtidig tilbyder stubben skjul og ly for både harer og agerhøns.

For at skabe den rette balance mellem dækning og udsyn, bør stubhøjden være omkring 15-20 centimeter. Det giver dyrene mulighed for at gemme sig, samtidig med at de kan holde øje med eventuelle farer. Den struktur og føde, en urørt stubmark tilbyder, kan marker med vintersæd ikke levere i samme grad.

I ugerne efter høst spirer mange spildfrø og ukrudtsfrø naturligt. Græs og ukrudt, som tidligere var skygget væk af afgrøden, begynder også at vokse frem, nu hvor der er lys og plads. Det skaber et varieret grønt dække, som markvildtet kan leve af i løbet af vinteren.

Enkelt og effektivt tiltag

Hvis stubmarker eller efterafgrøder nedvisnes i efteråret, forsvinder den vigtige føde og dækning. Marken mister dermed sin værdi som vinterbiotop. En ikke-nedvisnet stubmark fungerer som levested for agerhøns helt frem til marts – netop fordi både struktur og føde er til stede.

Ved at lade stubben og efterafgrøderne stå urørt gennem vinteren, skabes der et enkelt og effektivt tiltag til gavn for markvildtet – uden behov for ekstra input eller indsats.

Efterafgrøder fylder i dag en stor del af det danske landbrugsareal – faktisk er de ved at blive den mest udbredte »afgrøde«. Langt de fleste efterafgrøder, med undtagelse af græs udlagt i majs, må nedvisnes eller jordbehandles allerede fra den 20. oktober.

Men det betyder, at hvis efterafgrøden destrueres om efteråret, står markvildtet tilbage med fem måneder uden føde eller skjul, indtil vårafgrøden etableres i foråret.

Nogle efterafgrøder kan – ligesom urørt stub – tilbyde både struktur og føde, som vildtet kan leve af hele vinteren. Andre blandinger kan i starten være meget tætte og mindre tilgængelige, men ændrer karakter i takt med, at planterne visner hen over vinteren.

Mange oplagte fordele

Fælles for dem alle er: De kan kun gavne vildtet, hvis de får lov at stå urørt til foråret.

Fordelene ved at lade efterafgrøder udvikle sig vinteren over er, at efterafgrøden optager kvælstof gennem vinteren, som ellers kunne være udvasket. Det gavner den efterfølgende vårafgrøde.

Der dannes mere organisk stof, fordi planterne bidrager med værdifuldt organisk materiale til jorden. Den levende planteoverflade forbedrer jordens evne til at optage og holde på nedbør. Det reducerer problemer med overfladevand og tilslemning i marken.

Langt de fleste arter i efterafgrødeblandinger er ikke vinterfaste. Det betyder, at de gradvist nedvisner af sig selv i løbet af vinteren – helt uden indgreb.

Og selv uden pløjning kan der i foråret nemt sås en vårafgrøde direkte i den visnede efterafgrøde.

Kort sagt:

Ved at lade efterafgrøden stå til foråret opnås:

• Gavn for markvildtet

• Bedre jordstruktur

• Mindre udvaskning

• Og en god start for næste afgrøde

Et simpelt valg – med stor effekt og gavn for det trængte markvildt.