Det tegner i den grad prispostivt for rapsprisen, der i denne uge lægger yderligere afstand ned til det brud der fremkom i sidste uge af gamle historiske pristoppe skabt hen over de seneste nu næsten tre år. For anden uge i træk stiger rapsprisen med ny eksplosiv kraft og der er ikke tegn på at opturen skal slutte. Til trods for en lidt mere prissvag udvikling tirsdag og onsda, så kommer rapsprisen voldsomt stærkt tilbage hen mod ugens afslutning og der går formentlig ikke længe, før vi ser en rapspris tilbage ved de topniveauer vi sidst så tilbage i slutningen af 2016 og starten af 2017.

Derfor har jeg nu for alvor fået bekræftet min anbefaling fra årets begyndelse om at afvente salg af rapsfrø. En anbefaling der har vist sig at være yderst profitabel.

I skrivende stund handler rapsen til en pris på 401,25 euro pr. ton. Dermed er den europæiske rapspris kommet godt og grundigt op fra det lavpunkt, der blev skabt i forrige uge ved 384 euro. Samtidig ligger rapsprisen nu godt over bruddet af et gammelt modstands og topniveau skabt hen over de seneste tre år ved 389 euro pr. ton. Dette topniveau har rapsprisen ellers prøvet kræfter med et stort antal af gange siden slutningen af 2017. Men nu ser det altså ud til at lykkes med et afgørende opadgående brud.

Rapsprisen rammer 425 euro inden længe

Med de seneste to uger massive prisstigninger til den europæiske rapspris og med det seneste opadgående brud over 389 euro har vi fået et nyt tegn til, at rapsprisen skal op på den lange bane. Således har bruddet resulteret i en stor bundformation. Denne bundformation, der populært kaldes for en Skulder Hoved Skulder Bund, signalerer ud fra et teknisk perspektiv, at den europæiske rapspris nu har mål oppe i området omkring 425 euro pr. ton. Et niveau rapsprisen sidst var oppe og ramme tilbage i 2016. Det er netop dette opadgående prispotentiale, der gør, at jeg anbefaler rapsproducenter at være afventende eller i det mindste forsigtige med salg lige nu.

De tekniske indikatorer udviser stigende styrke i opadgående retning og bakker mig derfor op i min antagelse om, at rapsprisen skal stige frem mod høsten næste sommer.

I nedadgående retning er der støtte til rapsprisen ved 372 euro. Så længe rapsprisen kan holde sig over bunden i 372 euro, så er trenden teknisk set op. Derfor vil jeg først vende min overordnede anbefaling til salg på rapsfrø, hvis bund og støtte på et senere tidspunkt skulle gå hen og blive brudt.

Første meget spæde lille salgssignal fremkommer dog allerede ved brud under sidste uges bund i 384 euro. Dog vil jeg i givet fald sælge en meget lille mængde rapsfrø, da alt taler for en større optur i 2020.

MATIF Rapsfrø, 1st pos.

Aktuel pris: 401,25 EUR/mt (285 kr/hkg)

Anbefaling

Rapsprisen peger fortsat op. Bruddet forleden over modstand ved 389 euro betyder, at målet nu ligger oppe ved 425 euro, som minimum. Derfor fastholder jeg mit køb på rapsfrø og dermed også min anbefaling om at afvente salg. Første lille signal til at sælge rapsfrø vil komme ved brud under 384 euro. Dog vil jeg fastholde min overordnede købsanbefaling så længe rapsprisen ligger over støtte i 372 euro.

Analyse

Modstand: 425 €

Støtte: 384 €

Trend kort: Op

Trend lang: Op

EUR/DKK 7,47    
USD/DKK 6,68    
GBP/DKK 8,95    
Opdateret 13.12.2019, kl.: 12:52    
Planteprodukter Aktuelt Ændring i % Pris i kr
Matif møllehvede (€/t) 183,75 0,96% 137,26
Matif møllehvede Sep. 20 (€/t) 180,5 0,56% 134,83
Matif majs (€/t) 165,25 1,38% 123,44
Matif proceskartofler (€/100 kg) 18,5 0,00% 13,82
Foderbyg Franko (kr/100 kg) 145,5 0,00% 108,69
Matif rapsfrø (€/t) 401,25 1,45% 299,73
Liffe foderhvede (£/t) 139,9 0,65% 125,21
Liffe sukker (£/mt) 355,9 0,42% 318,53
Cbot hvede (Usc/bsh) 532,5 2,85% 130,7
Cbot majs (Usc/bsh) 382,5 2,75% 100,59
CBOT sojabønner (Usc/bsh) 910,5 2,30% 223,48
CBOT sojaolie (Usc/lbs) 32,48 3,08% 478,32
CBOT sojaskrå (Chicago (Usd/sht) 297,3 0,95% 232,61
       
Animalske produkter      
Tyske slagtesvin (€/kg) 2,03 0,00% 15,16
Tyske smågrise (€/28 kg ́ gris) 69,5 0,00% 519,17
Hollandsk spot mælk (4,4% fedt) 34,75 0,00% 2,6
CME slagtesvin (Usc/lbs) 60,975 0,58% 8,98
CME oksekød (Usc/lbs) 125,175 -0,18% 18,43
       
Olie og energi     ,
ICE brent olie London ($/tønde) 65,19 1,91%  
Frankfurt el (€/MWh) 49,35 0,00% 3,69
Urea FOB Yuzhnyy ($/tons) 214 0,00% 142,95
DK statsobligation 30 år (0,50% i rente) 1,0798 0,00%  

Lyt også til den nyeste markedspodcast med Peter Arendt og Jacob Lund-Larsen

Finans