Brasilien tillader medicinsk cannabis til husdyr
De brasilianske myndigheder har godkendt brugen af medicinsk cannabis til husdyr. Brugen af præparaterne kræver recept, som kun kan udskrives af visse dyrlæger med en særlig godkendelse.

Hvis dyrlægen vil udskrive recepten, kan brasilianske husdyr nu blive behandlet med medicinsk cannabis. Foto: Colourbox
Brasilien nationale sundhedsovervågningsagentur, Anvisa, har netop godkendt brugen af medicinske cannabispræparater til dyr.
Med beslutningen bliver det lovligt for dyrlæger at udskrive cannabisholdige præparater til behandling af specifikke sundhedsproblemer hos dyr.
Det bliver dog kun dyrlæger med særlige kvalifikationer, der får lov til at udskrive disse produkter.
Præparater godkendes
Samtidigt medfører den nye regulering medfører, at landets Landbrugs- og Husdyrministerium (Mapa) får ansvaret for at regulere og godkende cannabisbaserede veterinærprodukter på linje med de godkendelsesproducedurer, der i forvejen gælder for andre lægemidler.
De nye regler medfører, at kun dyrlæger, der har en særlig godkendelse af det føderale veterinærråd (CFMV), får lov til at udskrive de cannabispræparater, som i forvejen er godkendt af Anvisa og Mapa.
Og ligesom det er tilfældet med andre lægemidler, vil cannabisprodukterne være receptpligtige, fremgår det af mediet Nationalhogfarmer.com.