Laboratoriekød er på vej i Storbritannien
Fødevarer som kød, mejeriprodukter og sukker dyrket i laboratorier kan snart blive godkendt til salg til mennesker i Storbritannien, hurtigere end først ventet.

Kød, kultiveret i laboratorier, kan i løbet af et par år havne i kølediske i Storbritannien. og senere på de britiske middagsborde. Foto: Ivan Radic, creativecommons.org/licenses/by/2.0
Kød, mejeriprodukter og sukker dyrket i laboratorier kunne snart blive sat til salg i Storbritannien til menneskeforbrug – og det allerede inden for de næste to år, hvilket er hurtigere end forventet.
Det skriver BBC News. Food Standards Agency (FSA) arbejder på at fremskynde godkendelsesprocessen for disse laboratoriedyrkede fødevarer, som er dyrket fra celler i små kemiske anlæg. Storbritannien har været videnskabeligt førende inden for dette område, men flere virksomheder i landet føler sig hæmmet af de nuværende regler og den langsomme godkendelsesproces.
I sidste måned blev der for første gang sat hundefoder lavet af kød, der var dyrket i fabriksbeholdere, til salg i Storbritannien, og udviklingen fortsætter således. I 2020 blev Singapore det første land, der godkendte salg af celledyrket kød til mennesker. USA fulgte efter tre år senere, og Israel gav også sin godkendelse sidste år.
Dog er der steder, hvor der er indført forbud mod laboratoriekød, blandt andet Italien og Alamaba og Florida i USA.
FSA har til hensigt at udvikle nye reguleringer i samarbejde med eksperter fra højteknologiske fødevarevirksomheder og akademiske forskere, lyder det. Myndigheden sigter mod at afslutte den fulde sikkerhedsvurdering af to laboratoriedyrkede fødevarer inden for en toårig periode.
Kritik af involvering af virksomhederne
Mens FSA understreger, at der ikke vil blive gået på kompromis med forbrugersikkerheden, er der kritiske stemmer, der frygter, at involvering af de virksomheder, der producerer de laboratoriedyrkede fødevarer, kan udgøre en interessekonflikt. Kritikere påpeger, at de samme virksomheder, der hjælper med at udarbejde de nye regler, sandsynligvis vil være de, der drager størst fordel af en eventuel deregulering.
Pat Thomas, direktør for kampagnegruppen Beyond GM, mener, at der er en risiko for, at processen bliver styret af økonomiske interesser frem for sikkerhed.
- De virksomheder, der er involveret i at hjælpe FSA med at udarbejde disse regler, er dem, der sandsynligvis vil få størst fordel af en mere lempelig regulering, og hvis det var et hvilket som helst andet fødevareprodukt, ville vi være oprørte over det, siger hun.
På den anden side understreger FSA’s chefforsker, professor Robin May, at sikkerheden for forbrugerne altid vil være højeste prioritet.
- Vi arbejder meget tæt sammen med de involverede virksomheder og akademiske grupper for at designe en reguleringsstruktur, der er god for dem, men som på alle måder sikrer, at sikkerheden af disse produkter forbliver så høj som muligt, slår han fast.
En konkurrencefordel for Storbritannien?
Initiativet fra FSA er et svar på bekymringer fra britiske virksomheder, der føler, at de mister terræn til udenlandske konkurrenter. I mange andre lande, hvor godkendelsesprocesserne er kortere, er udviklingen inden for laboratoriedyrkede fødevarer langt mere fremskridt.
Virksomheder i Storbritannien håber, at de nye reguleringer vil kunne bringe Storbritannien på niveau med de førende nationer på området.
Uanset udfaldet af de kommende reguleringer er det tydeligt, at laboratoriedyrkede fødevarer er på vej til at spille en større rolle i fødevaremarkedet. Hvis Storbritannien lykkes med at fremskynde godkendelsesprocessen, kan landet få en konkurrencefordel på området, mens de fortsat skal navigere i de etiske og sikkerhedsmæssige overvejelser omkring denne nye teknologi.