Den erfarne landmand Vagn Larsen, Studsholtgård nær Bandholm på Lolland, har med interesse fulgt Effektivt Landbrugs global farming-artikler om russiske landbrug. Og han er ikke i tvivl.

- Rusland må være mulighedernes land, også når man er dansk mælkeproducent, lyder det Vagn Larsen, der selv er fyldt 75 år og som gennem 15 år har foretaget mindre investeringer i griseproduktion i såvel Ukraine som i Rusland.

- Det er, siger Vagn Larsen, en meget spændende artikelserie, journalist Jørgen P. Jensen har skrevet, og det er tankevækkende, når overskriften lyder »Kom til Rusland nu og få 1.000 hektar landbrugsjord gratis i velkomstgave«, eller »Rusland vil fordoble produktionen«. 

- For nu at sætte det på spidsen kunne jeg godt se mig selv have 25 aktive år nu i russisk landbrug, fortæller Vagn Larsen videre.

Han har ikke udlængslen fra fremmede, eller måske rettere har han givet udlængslen videre. Således immigrerede hans søn for år tilbage til Slovakiet, hvor han ifølge Vagn Larsen driver 1.700 hektar.

Områdets største kvæggård

Selv har Vagn Larsen for år tilbage ejet 250 hektar, haft en del jord i forpagtninger og totalpasninger og været blandt de største roedyrkere på Lolland, ligesom han har drevet områdets største kvæggård.

Efter en konkurs i 1982 har to af hans fire børn stået som ejere af de ejendomme, han har drevet og beboet. Det var under navnet Højbo Studsholtgård I/S, som familien drev i 15 år.

- Der er mange årsager til, at jeg ser Rusland som mulighedernes land, lyder det videre fra den passionerede debattør.

- De har kun en selvforsyningsgrad på 50 procent, når det gælder mælkeproduktionen, og mælkeproducenterne får en yderst fornuftig mælkepris. Samtidig har de et fornuftigt omkostningsniveau i forhold til Danmark, og så er de velanskrevne.

Når det gælder griseproduktionen, erkender den lollandske landmand, at der er aktuelle problemer i Østeuropa, hvor de i hans medejede selskab blev ramt af svinepest i 2018, så 126.000 dyr blev destrueret.

Eventyrligt starttilbud

Om baggrunden forklarer Vagn Larsen, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, den 1. januar 2019 udnævnte en ny landbrugsminister, der som førsteprioritet skal øge hele landbrugsproduktionen, så Rusland også bliver et eksportland, når det gælder landbrugsvarer. Samtidig er Rusland nabo til Kina.

- Så mulighederne er til stede, og jeg opfordrer derfor danske landmænd til at tage imod dette eventyrlige starttilbud. Men det skal gå rimelig hurtigt, hvis man vil være med, for som bekendt er hollandske landmænd handlekraftige, og de har samme problem som danske landmænd. Hverken hollændere eller danskere i almindelighed kan lide landmænd mere.

Vagn Larsen peger på danskernes manglende lyst til at anvende penge på fødevarer og på offentlige restriktioner som andre bevæggrunde til at vende Danmark ryggen.

- Mælkeproducenterne har over de sidste 40 år fået cirka 2,5 kroner plus minus nogle få øre for en kilo EKM-mælk. Samtidig er renten faldet fra 22 til 0 procent, mens lønningerne er mangedoblet. Læg dertil offentlige restriktioner, der gør, at det ikke længere er værd at dyrke landbrug i Danmark.

Fjollet dansk holdning

Vagn Larsen anfører, at der i dag kun anvendes mellem 8-10 procent af forbrugerkronen på fødevarer, inklusive de 25 procent moms.

- Danskerne rejser fire gange om året, men vil ikke give noget for maden. Det er helt fjollet. Man skal huske på, at for hver ansat i primærproduktionen er der 8-9 ansatte i relaterede erhverv. Tænk, hvad det genererer i omsætning og skattekroner.

- I Rusland anvender borgerne 50 procent af deres indkomst på fødevarer, og så har de stor tillid og respekt til landbruget. Derfor er Rusland fremtiden for danske mælkeproducenter, fastslår Vagn Larsen.