Landmænd luftede ulvebekymringer for ministeren

Mens flere landmænd benyttede borgermødet i Holstebro til at udtrykke bekymringer i forhold til ulvenes indflydelse på husdyrene, erklærede Miljø- og Fødevareministeren, at han vil arbejde for EU-regler, der gør det lettere at regulere bestanden.

ULVE - Jeg er ikke så bange for ulven. Jeg er mere bange for at blive løbet ned af mine egne kreaturer. For de har ændret adfærd i takt med, at der er blevet flere og flere ulve.
Sådan lød det fra Caspar Rostbøll, da Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen forleden havde inviteret til borgermøde om ulve. Et møde der blev afholdt i TV Midt/Vests lokaler i Holstebro med så stor tilslutning, at nogle af de fremmødte måtte følge begivenhederne uden for døren til auditoriet.
Caspar Rostbøll har 45 Angus-kødkvæg plus opdræt til at afgræsse på Kronheden ved Ulfborg – lige midt i den såkaldte ulvezone.
Han har selv mistet en enkelt kalv til en formodet ulv, og gav på borgermødet udtryk for bekymring over ulvene i området og ikke mindst, at han ikke kan gøre meget ved problemet selv.
- Det er kompliceret at sikre sig mod ulven. Først og fremmest fordi det kun er fåreavlerne, der får kompensation for at sætte hegn op, og også fordi det ser ud til, at enhver ulv alligevel kan springe over et hegn på en meter og fem.
Til det svarede Esben Lunde:
- Vi har fået henvendelser, som skaber tvivl om, hvorvidt hegnene er høje nok, og selvfølgelig er vi meget interesserede i, at alle der lever i områder med ulve kan føle sig trygge. Både i forhold til sig selv og deres dyr. En ulvesikring skal være ulvesikker, og derfor evaluerer vi også løbende, hvilke tiltag og forbedringer, der skal til, ligesom vi også skal kigge på, om der er andre end fåreavlerne, der skal have hjælp til at sikre sig.
Derudover fortalte ministeren, at man har sat en gruppe fra Århus Universitet til at undersøge, hvad ulvens tilstedeværelse betyder for husdyr – blandt andet i forhold til stress, og om det eventuelt bør give ret til erstatning.

Kan ikke vente på politikerne

Caspar Rostbøll var da heller ikke den eneste på mødet, der har oplevet ulveproblemer i forhold til sit kvæg. Også Holger Ettrup, Løgstør, udtrykte sine bekymringer. Selvom det indtil videre er hans får, det er gået fysisk ud over med to, muligvis tre ulveangreb, har det også præget hans kødkvæg.
 - Og selvom det er slemt nok med de døde dyr, så er det værste, de dyr, der er tilbage efter sådan et angreb. Jeg har en flok køer, der er uhyggeligt stressede, og jeg, der har arbejdet med kødkvæg i 30 år, har aldrig oplevet noget lignende. Så snart, der kommer besøg i stalden farer de sammen, mens jeg heller ikke kan komme i nærheden af mine får, sagde Holger Ettrup.
- Og jeg kan altså ikke vente til ministeriet beslutter sig for, hvad der skal ske. Hvis jeg ser en ulv, og har mit gevær i nærheden, så ved jeg godt, hvad der kommer til at ske, lød det til store klapsalver fra salen.


Nødvendigt at regulere

Efter mødet følte Esben Lunde Larsen, at han havde fået stof til eftertanke at tage med hjem til ministeriet, men selvom der fra salens side ikke var tvivl om, at størsteparten helst så et ulvefrit Danmark, var ministerens bedste bud på at efterleve forhåbningerne at få lavet en ny vildtforvaltningsplan og arbejde på at gøre EU-reglerne mindre bureaukratiske. Det er EU-reglerne, der indtil videre har gjort det svært at regulere ulven.
- Jeg vil ikke arbejde for at fjerne ulven helt fra Danmark. Jeg mener, at den bidrager til biodiversiteten og har en plads i naturen. Men selvfølgelig skal de borgere, der lever i områder med ulve, føle sig trygge. Derfor skal det også være langt mere simpelt at få lov til at regulere bestanden, forklarede ministeren, der også erkendte, at hastigheden af ulvenes formering var kommet bag på de fleste.
- Derfor er det også nødvendigt, at der sker noget, og der skal ikke ligge et hav af ansøgninger og vente, hvis man oplever en problemulv i sin nærhed. Der skal være mulighed for at regulere, fastslog han.
- Men jeg synes, det var et godt møde med nogle gode indspark. Jeg var lidt overrasket over, at der var efterspørgsel efter endnu mere viden og updates omkring ulven færden i Danmark, men det er heldigvis noget vi relativt let kan gøre noget ved, hvilket vi også har tænkt os.

Endelig ser der ud til at ske noget

Trods fortsatte bekymringer var Caspar Rostbøll også positiv efter mødet.
- Nu er der blevet snakket så meget om de ulve, og så er det dejligt, at vi endelig har en minister, der er med på, at der skal gøres noget ved dem. Så det er positivt. Men vi har hele tiden været tre skridt bagud. Ulvene yngler, og det går vildt hurtigt, så det er virkelig også nødvendigt, at der sker noget, konstaterede han.

Hørt på mødet
Jørgen Blazejewicz, Storålam:
- Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil det ikke vare længe, før der er ulve i hele Vestjylland, og jeg forudser, at det vil gøre det praktisk talt umuligt, at opdrætte får, som også omfatter en væsentlig del naturpleje, i hele området. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at en hel branche risikere at forsvinde i en landsdel, fordi nogle mener, at der skal være plads til ulve.
- Alle vores erfaringer peger på, at der opstår mange følgeomkostninger ved at opsætte ulvehegn, samtidig med, at det viser sig, at man stadig risikerer at få besøg af ulven. Det er meget svært at holde et ulvehegn funktionsdueligt.
Kristian Gade, Landbrug & Fødevarer:
- Det handler ikke kun om de dyr, der bliver angrebet af ulven, som vi også har hørt i dag, er det faktisk meget værre for de dyr, der er tilbage efter et angreb. Det kan få store konsekvenser for hele besætninger, og kan betyde, at nogle landmænd i sidste ende bliver tvunget til at stoppe deres erhverv. I sådanne situationer ser vi i Landbrug & Fødevare meget gerne, at den ramte landmand bliver holdt skadesløs.
Lars Stærk Madsen, ulveforsker
- Jeg har studeret ulve i blandt andet Yellowstone og Canada i 20 år, og ulven er meget sky og forsigtig. Derfor er den heller ikke farlig for mennesker, mens den faktisk heller ikke bryder sig særlig meget om får.

Læs også