bannerPos

AU-Forsker: Problematisk at præcisering tolkes som en fejl

Forsker Christen Duus Børgesen mener, at Aarhus Universitet fra start af har meldt usikkerhederne ud ved potentialekort for minivådområder.

AF: ALEXANDER DORNWIRTH

JOURNALIST
14-02-2020 07:33
Brugen af potentialekortet over placering af minivådområder er usikkert, da de bagvedliggende data ikke kan bruges på markniveau. Alligevel endte forskerteamet fra Aarhus Universitet med at blive hængt ud for at have begået fejl, men dét er forkert, mener seniorforsker Christen Duus Børgesen fra AU.

En forventningsafstemning, der er gået galt, og en forkert fortolkning af, hvad man kan bruge potentialekortene til. Det er sagen set i en noget forsimplet nøddeskal, når man spørger seniorforsker Christen Duus Børgesen fra Aarhus Universitet.

Han har været en af forskerne bag projektet med potentialekort for minivådområder, og han forstår ikke den kritik, som forleden kom i medierne.

Det første kort så dagens lys i 2017, og siden er der kommet opdateringer i henholdsvis 2018 og 2019.

Forsker Christen Duus Børgesen forklarer, at kortet fra start af skulle fungere som en hjælp til at pege på nogle potentielle områder.

Kan ikke stå alene

- Men ud fra de data alene kan man aldrig afgøre, om man kan anlægge et minivådområde eller ej, siger han.

- Man har en sandsynlighed for, at der er drænet, men man ved det ikke. Man har en sandsynlighed for, at det ikke er humusholdigt, men man ved det ikke, siger Christen Duus Børgesen og fortæller, at det ikke er nye fakta.

- Det forbehold har vi understreget både i 2017, 2018 og 2019. Når kortet skulle have en landsdækkende screeningsfunktion, ville man aldrig med nøjagtig præcision kunne bruge det til en decideret udpegning på markniveau. Der vil være en god sandsynlighed, men det ville kræve en lokal undersøgelse, siger han.

Opdateringen af kortet i 2018 kunne med større nøjagtighed udpege sandsynligheden for, at der var drænet. Opdateringen i 2019 kunne blandt andet ved hjælp af en højdemodel forbedre det gamle kort væsentligt med at få afgrænsningen af ådale bedre beskrevet.

Christen Duus Børgesen vil ikke spekulere i, hvorfor man går ud og smider alt ansvaret tilbage på Aarhus Universitet.

Kræver gummistøvler

- Da vi udleverede det nye kort til Landbrugsstyrelsen medfulgte et notat om, at man ikke kunne bruge det til lokal udpegning, uden at man så at sige gik ud med gummistøvlerne på og inspicerede det med egne øjne. Samtidig meldte vi så ud, at vi havde udvidet arealet. Men i det gamle kort havde vi én måde at kategorisere ådalene på, og i det nye lavet en mere præcis afgrænsning af ådalene. Sideådale med grøfter og små vandløb, som kan være humusholdige, blev ikke medtaget i ådalene. Et skift som førte til flere egnede arealer. Alt det har vi altså gjort med åbne øjne, og det skriver vi og har præsenteret ved møder, siger Christen Duus Børgesen, der forsøger at skære det endnu mere ud i pap.

- Hvis arealerne i sideådalene er humusholdige eller har trykvand, kan man ikke etablere et minivådområde. Det ved oplandskonsulenterne godt. Man kan sige, at vi i 2017- og 2018-kortene gik med livrem og seler, men at vi i 2019-kortet kun gik med seler. Det kan godt være, at der med det nye kort er flere arealer, som falder bort, efter man har besigtiget dem med gummistøvlerne på. Men vi har også fået langt flere muligheder for placering.

- Paletten for vådområder er blevet så meget større, og det forstår jeg overhovedet ikke, hvorfor nogle problematiserer, lyder det fra forskeren.

Forstå balladen bag potentialekortene

Arbejdet med potentialekort for minivådområder blev indledt i 2016 for blandt andet at give et bedre værktøj til landets 98 kommuner med at etablere flere minivådområder.

Kortene skulle så at sige fungere som et pejlemærke for de oplandskonsulenter, der skulle ud at hjælpe med at realisere dem.

I oktober opdaterede Aarhus Universitet kortmaterialet, hvilket udvidede potentialet i forhold til tidligere med 500.000 hektar, så der nu findes 2,6 millioner hektar fordelt over hele landet.

23. januar 2020 meddelte forskerteamet bag områdekortene så, at flere små sideådale ikke har været omfattet af det potentialekortet fra 2019, som er blevet udarbejdet til minivådområdeordningen.

I samme forbindelse blev Landbrugsstyrelsen i det nye notat, ifølge forsker Christen Duus Børgesen, gjort ekstra opmærksomme på, at det kan være uhensigtsmæssigt at anlægge minivådområder på kulstofrige jorder, hvilket gjorde det potentielle areal i 2019-kortet endnu mindre.

Det fik Landbrugsstyrelsen op af stolen.

Styrelsen meldte forleden ud, at potentialekort for vådområder som blev offentliggjort i oktober – altså de kort som landmænd og kommuner skulle bruge som udgangspunkt i at udpege områder inden dette års ansøgningsrunde begynder om små to uger - således bygger på ”ufuldstændigt datagrundlag.”

Ord som ”forkerte data” og ”fejl” blev siden brugt i sagen.

- Det er langt fra optimalt, at vi først sent i processen bliver bekendt med, at det kort, som – sammen med oplandskonsulenternes undersøgelser – er grundlaget for vores ansøgningsrunde og efterfølgende sagsbehandling, bygger på et ufuldstændigt datagrundlag, lød det helt præcist fra Landbrugsstyrelsens enhedschef Mette Hyldebrandt-Larsen, som var utilfreds med, at man blev nødt til at bruge 2019-kortet i sagsarbejdet 2020, da det nye materiale højst sandsynligt ikke vil kunne nå at blive implementeret, inden ansøgningsfristens for minivådområder udløber.

Derudover kom L&F-formand Martin Merrild også med kritik.

- Vi kan ikke være tjent med, at man laver fejl i det faglige grundlag gang på gang. Det er vist tid til en timeout og overvejelser om, hvordan vi får en helt anden kvalitet i den miljøfaglige rådgivning af myndigheder og politikere, sagde Martin Merrild.

Oplandskonsulenterne meldte sig også på banen i form af Irene Wiborg, chef for Miljø & Land på Seges samt projektansvarlig for oplandskonsulenterne.

Hun forklarer, at da det i oktober blev meldt ud, at potentialet for egnede områder blev øget med 500.000 hektar, var det lige præcis de områder, som oplandskonsulenterne rettede deres opmærksomhed mod.

- Vi blev stillet en Cadillac i udsigt. Vi fik at vide, at hvis vi som oplandskonsulenter kunne bidrage til at få landmænd til at gå ind i de her ordninger, så kunne vi køre derudaf. Men nu har vi i stedet fået en Lada, der kører møgdårligt, og som hele tiden bliver udfordret. Den hakker, siger hun og fortæller, at det også påvirker landmændene, som viser interesse for minivådområderne.

- Vi har så mange motiverede landmænd, der gerne vil være med, men når de gang på gang ser, at der er noget, der gør, at den her bil ikke kører ordentligt, så bliver entusiasmen ikke ligefrem større, lød kritikken.

Ekstra understreget

Han fortæller, at problematikken med at udpege arealer alene ud fra potentialekortet blev ekstra understreget i et officielt svar til Landbrugsstyrelsen den 23. januar i år.

- Vi fortalte, at vi anbefalede at bruge det nye 2019-kort, men at det ville kræve, at man skulle være ekstra opmærksomme på usikkerhederne, og specielt hvis der er tale om et område, som blev erklæret ikke-egnet i 2018.

- Det her lægger mig meget på sinde. Vi har arbejdet i tre år for at forbedre kortene, og så bliver vi udstillet i medierne, som om vi laver en masse fejl. Det er »træls« – sagt i al beskedenhed. Vi har præsenteret det her på flere møder. Alle har været klar over, at der ville komme flere arealer i spil. Vi har også tilbudt om muligt at forbedre sikkerheden på de bagvedliggende data yderligere til næste ansøgningsrunde i 2021.

- Vi highlighter ekstraordinært problematikken omkring usikkerheder i kortene i november i 2019 og gav anbefalinger i januar 2020 til, hvorledes usikkerheden på kortet kan imødegås. Og derfor forstår jeg ikke, det bliver udlagt som en fejl, siger forskeren.

Styrelse svarer igen

Ifølge enhedschef i Landbrugsstyrelsen, Mette Hyldebrandt-Larsen, har man haft et godt samarbejde med Aarhus Universitet (AU) om potentialekortet. Og styrelsen har hele tiden opfordret landmænd, der gerne vil anlægge et minivådområde, til at få en oplandskonsulent til at vurdere de lokale forhold mere præcist.

- Vi kan dog konstatere, at det først var i det sene efterår, at AU gjorde os opmærksomme på, at kortet byggede på et forældet vandløbstema. Det mener vi, skaber usikkerhed omkring, hvorvidt kortet anviser for mange placeringer til minivådområder, hvor det egentlig ikke er optimalt, at de placeres.

- Vi er lige nu i dialog med AU om et opdateret kort, som vi forventer er klar til ansøgningsrunden i 2021, lyder det fra enhedschef Mette Hyldebrandt-Larsen.

Seks milliarder i garantier skal hjælpe eksportvirksomhederne gennem krisen

EKF Danmarks Eksportkredit er klar til at stille garantier for udlån til både danske eksportvirksomheder, der er ramt af krisen, og deres underleverandører.

Aktivister viser disrespekt for coronakrisen

- Vi oplever en stigende tendens til, at aktivister færdes uden tilladelse på vores ejendomme og måske endda begår indbrud i staldene hos vores medlemmer. Det opfatter jeg som intet mindre end disrespekt for coronakrisen, og jeg er forarget. Sådan lyder det fra formand i Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg, der oplyser, at to personer for få dage siden blev taget på fast gerning hos et af foreningens medlemmer.

John Deere finsnitter på demotur

Nu bliver der mulighed for at komme ud at køre med John Deeres nye finsnitter, model 9700, der blev lanceret sidste år til Agritechnica. Demoturen starter i Sønderjylland og fortsætter op igennem Jylland i hele græssæsonen.

Stabilitet er kodeordet

En mere stabil stak bør være hovedformålet ved at anvende ensileringsmiddel, mens midler med kvalitetsforbedrende effekter kræver ekstra påpasselighed, mener kvægrådgiver.

Ensilage uden spild

Med rettidig omhu, omhyggelighed og ensileringsmiddel sikrer Per Sørensen, Glejbjerg, sig grovfoder af høj kvalitet og næsten uden spild.

Sælg noget korn

AgroMarkets mener, at man bør have solgt 75 procent af 2020-kornhøsten nu. Maltbyggen skal man dog holde på, mener analysehuset.

Mykotoksiner i ensilagen kan forårsage dødsfald

Konsulent fra analysefirmaet Alltech anbefaler analyse af græsensilagen for at undgår mykotoksiner i køernes foder.

Glæder sig over stærk dokumentation for potentialet i biogas

Formanden for Biogasbranchen hilser rapporter om potentialet for biogas i Danmark yderst velkomment.

Hveden er godt i gang

KWS og BASF har etableret en demonstrationsmark, hvor strategier for vækstregulering og svampesprøjtning vurderes på tværs af seks forskellige sorter.
Side 1 af 1812 (36235 artikler)Prev1234567181018111812Next