Landbrugsstyrelsen har offentliggjort kort over det forventede efterafgrødekrav i 2024 – det sker på baggrund af de nye vandplaner, som VKST har været meget kritisk overfor.
Med offentliggørelsen af de nye krav til målrettede efterafgrøder i 2024, har Landbrugsstyrelsen nu indarbejdet den nye vandområdeplans krav til målrettede kvælstofregulering og det betyder væsentlig flere, ekstra efterafgrøder i VKST’s område.
Desværre er det ganske som forventet, at de store krav er flyttet fra blandt andet Nordjylland, der i sidste vandplan var hårdt ramt, til Østdanmark, hvor områder som for eksempel Roskilde Fjord nu får massive krav til efterafgrøder.
- Vi mangler stadig en god forklaring på, at Miljøstyrelsen efter to vandplaner, hvor der ikke var reduktionskrav i Isefjord og Roskilde Fjord nu trykker sømmet i bund med efterafgrøder i de områder, fortæller erhvervspolitisk konsulent Erik Hansen Blegmand fra VKST.
- Jeg har, tilføjer han, svært ved at tro, at der pludselig er sket markante forværringer af vandmiljøet fra den ene planperiode til den anden.
Fejlen skal rettes
Omfordelingen mellem øst og vest er kun en del af forklaringen på en hårdere regulering. Der er også sket en reduktion af de arealer, der skal udlægge målrettede efterafgrøder, hvilket øger presset på de resterende arealer, da det totale indsatskrav er uforandret.
Ud over de målrettede efterafgrøder, vil der også være krav om pligtige efterafgrøder samt eventuelle husdyrefterafgrøder.
Aarhus Universitet erkendte i maj 2023 overfor VKST, at man i arbejdet med vandplanerne, har lavet en meget stor overestimering af kvælstofudledningen fra landbruget i området.
- Fejlen er midlertidig ikke rettet i den endelig vandplan, og der er derfor heller ikke taget højde for fejlen på kortet og i tabellen over målrettede efterafgrøder, som Landbrugsstyrelsen har udsendt. Det er selvfølgelig uacceptabelt, og vi har med det samme henvendt os til Miljøstyrelsen, så det bliver rettet, siger Erik Hansen Blegmand.
Flere krav kan være på vej
- Vi har haft flere møder med MF’ere, hvor vi har peget på, at der også skal andet end kvælstofreduktion i spil, hvis vandmiljøet skal forbedres. Landbruget har gennem årene reduceret kvælstofudledningen betydeligt, så hvis Aarhus Universitet og andre ikke mener vandmiljøet har fået det bedre, så skal der andre virkemidler til, påpeger VKST-konsulenten.
Det er blandt andet marine virkemidler som etablering af stenrev, muslinger til filtrering af vandet og plantning af ålegræs, der bør med i vandplanerne, som anerkendte virkemidler, mener VKST.
Selvom kravene til målrettede efterafgrøder er øget markant, betyder det ikke, at der ikke er mere på vej. Der er stadig 3.000 tons kvælstof, som skal reduceres – den såkaldte udskudte indsats.
Reduktionen kan ske via indsatser uden for dyrkningsfladen. Men først efter Kystvandrådenes afrapporteringer og svarene fra det internationale panel af forskere, der undersøger om det faglige grundlag for vandplanerne er stærkt nok, kommer der en afklaring på de sidste 3.000 tons.