Mens der lige nu bliver talt om at føre nye retssager mod staten som følge af vandplaner og målrettede efterafgrøder, så minder Bæredygtigt Landbrug om, at foreningens vandplanssag, hvor man blandt andet betvivler det faglige grundlag for gødningsnormerne, stadig kører ved Vestre Landsret.
Fokus skal være på indholdet og ikke alt det, som foregår udenom.
Sådan lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Nikolaj Schulz, som mener, at der er stort behov for at få omverdenen fortalt, hvad der egentlig sker med Bæredygtigt Landbrugs retssag mod staten om vandplanerne.
Det sker efter, at der i de seneste uger har været meldinger fra flere sider omkring nye mulige stævninger af staten. Noget, Nikolaj Schulz helst ikke vil gå for meget ind i, da han påpeger, at disse sager ind til videre synes at være overvejelser og ikke konkrete sagsanlæg.
Landboforeninger vil have ny advokat til at gennemgå jura bag vandområdeplaner
Først meddelte Agerskovgruppen, at de med Bæredygtigt Landbrugs tidligere advokat Hans Sønderby har tænkt sig at stævne staten omkring kravet om målrettede efterafgrøder. Agerskovgruppen søger nu medlemmer, så man kan få finansieret en sådan retssag.
Efterfølgende har tre landboforeninger fra det syd- og sønderjyske område – som torsdag blev til fire foreninger, da man på Fyn gik med – meldt ud, at de vil have advokat Philip Thorsen til at lave en juridisk forundersøgelse med henblik på at få vurderet, om der er elementer i vandplanerne, som man kan stævne staten for.
Fra Nikolaj Schulz lyder det, at den vandplanssag, som blev startet lillejuleaften i 2016 af Bæredygtigt Landbrug, netop har fokus på de elementer, som man med de nye sager ønsker et juridisk opgør med. Heriblandt især de elementer, som vedrører landbrugets brug af gødning, og altså dermed også de målrettede efterafgrøder.
- Nogle har måske misforstået, at vi har været i Højesteret med vores sag, og så er den sag slut. Intet kunne være mere forkert. Sagen verserer ved Vestre Landsret. Sagen lever i bedste velgående, siger Nikolaj Schulz.
Endnu en retssag mod staten er under opsejling
»Århundredets retssag«
I maj 2018 blev Bæredygtigt Landbrugs vandplanssag – som dengang i medierne blev døbt »århundredets retssag« – behandlet ved retsmøder i Vestre Landsret. Bæredygtigt Landbrugs daværende advokat Hans Sønderby stod her side om side med L&F-advokat Håkun Djurhuus. L&F var nemlig – ligesom LDM og Danske Svineproducenter – gået med i sagen som såkaldte biintervenienter. Sådan står de i øvrigt stadigvæk opført.
Det var dog kun et del-element af vandplanssagen, der dengang blev behandlet. Det handlede om, hvorvidt sagen skulle sendes videre til EU-domstolen eller ej. Det lykkedes ikke, men det spørgsmål blev i 2019 også rejst for Højesteret, som man også forgæves har forsøgt at få til at sende retssagen videre til EU-retten.
- Ligesom Landsretten, så er Højesteret åbenbart kommet frem til, at der ikke er noget behov for at spørge EU-Domstolen. Det er vi selvfølgelig ærgerlige over, da vi mener, at der er ting i forhold til EU-retten, som er uafklaret, men det ændrer ikke på, at vandplanssagen er en rigtig god sag, siger Nikolaj Schulz.
Langtrukken proces
Han forklarer, at principielle retssager desværre er en langtrukken proces. Først nu tre et halvt år efter, at sagen blev anlagt, er man således nu nået frem til at tage fat på sagens kerne. Nemlig særligt det faglige grundlag for de kvælstofkrav, som er indført for at nå målene om »god økologisk tilstand« i vandområdeplanerne.
- Der kommer stadig til at gå tid endnu, før vi har en afgørelse. Når man kører store principielle sager som denne, er vi ikke herrer over tidshorisonten – det tager lang tid. Det skal man være klar over.
- Det er et nåleøje, som man skal komme igennem bare for at få lov til at prøve sager med omfattende og principielt indhold ved domstolene. Vores sag er igennem nåleøjet, siger chefjuristen, der påpeger, at det er forventningen, at der for alvor kommer skred i sagen efter sommerferien.
Nu kommer sagen til at handle om det faglige grundlag – eller mangel på samme – af vandområdeplanerne.
- Der er ikke sat dato på endnu. Lige nu har vi bolden. Vi er ved at udarbejde et omfattende processkrift. Og det processkrift bliver det fremadrettede hovedindhold i sagen.
Tre punkter
- Ultrakort handler det om, at vandplanerne er ugyldige, da de ikke er proportionale, siger Nikolaj Schulz.
Han remser tre punkter op. For det første er konsekvensen af vandplanerne, at dansk landbrug skal braklægge en tredjedel af jorden, hvilket ifølge Nikolaj Schulz er så voldsomt, at det er uden sidestykke. For det andet er der slet ikke gennemført de kemiske målinger, som man burde, og staten ved derfor reelt set ikke, hvad der findes af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet.
- For det tredje fik vi verdens bedste syn og skøn i form af den internationale forskerevaluering (i 2017, red.). Den uafhængige forskerevaluering underkendte fuldstændig den model, som ligger til grund for de nitratbegrænsninger, man i dag har pålagt dansk landbrug, siger Nikolaj Schulz, der henviser til den lysdæmpningsmodel, der viser, at der er en sammenhæng mellem ålegræs og landbrugets udledning af kvælstof.
Han forklarer, at det i sidste ende er målet, at det indsatsbehov for kvælstof, som man har regnet sig frem til fra statens side i dag, underkendes, da det faglige grundlag er videnskabeligt underkendt.
- Får vi underkendt det faglige grundlag, har vi jo fat i den lange ende. Falder det faglige grundlag i vores sag, så er der ikke længere et fagligt grundlag for for eksempel de målrettede efterafgrøder, konsekvenserne af udnyttelseskravet og mange af de andre tiltag, der med tiden er opfundet. Det hele hænger jo sammen.
- Efterafgrøderne er én blandt mange skruer i den store reguleringsmaskine. Vores retssag går på at finde de grundlæggende fejl i motoren. Falder det fra hinanden, så falder resten også som dominobrikker, siger Nikolaj Schulz.
Ingen problemer med Sønderby
Som det næppe er gået mange næser forbi, er advokaten Hans Sønderby i øvrigt heller ikke længere tilknyttet Bæredygtigt Landbrug, som han ellers var det i flere år. Det er nu Interlex-advokaten Gert Lund, som kører sagen for Bæredygtigt Landbrug.
På Effektivt Landbrugs spørgsmål om forholdet til Hans Sønderby, siger Nikolaj Schulz, at foreningen ikke længere har en fast aftale med Hans Sønderby, men stadig samarbejder om enkeltsager.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35
Flere foreninger er velkomne til at gå med
Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, fortæller, at han er meget lidt interesseret i at bidrage til polemik om alle de mulige retssager om vandplaner og målrettede efterafgrøder, som han dog frygter kan træde hinanden en del over tæerne i forhold til selve indholdet.
Direkte adspurgt, hvad han synes om de andre mulige retssager, siger han dog:
- Det viser bare, hvor stort et behov, der er i forhold til at tage retlige skridt mod staten og have fokus på det principielle, nemlig: At danske landmænd skal reguleres fagligt og juridisk korrekt – og ikke efter videnskabeligt underkendte lysdæmpningsmodeller – som det er tilfældet i dag.
- Om det så skal ske sammen eller hver for sig, så håber jeg dog, at deres synspunkter bliver dækket ind i det, som allerede er kørende i vores retssag. Men i det omfang, hvor det ikke er, ja så kan der da godt være grundlag for nye retssager.
- Det er rart at se, at landboforeningerne i stigende grad begynder at gribe til det retlige våben. Det sådan set positivt, siger Nikolaj Schulz.
Fra Bæredygtigt Landbrug lyder det, at flere landbrugsvenlige foreninger altid er velkomne til at komme med ombord i vandplanssagen, der blev anlagt for tre et halvt år siden.