Landboforeninger raser mod urealistisk reduktionsmål
En meget lav målbelastning omkring Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolland-Falster truer 190 landbrugsbedrifter på livet. - Det må være en fejl, lyder det fra Torben Hansen, formand for Gefion, der også undrer sig over, at målbelastningen blev ændret drastisk efter en høring for fem år siden.
Oplandet til Smålandsfarvandet - den åbne del - som udgør cirka 8.500 hektar arealer i omdrift, skal reducere sin udledning af kvælstof så markant, at al landbrugsjord skal lægges brak.
I begyndelsen af næste år er det meningen, at miljøministeren skal præsentere nye vandområdeplaner. Flere steder i landet håber man på, at der her bliver ændret på den såkaldte målbelastning. Det er det tal, som siger noget om, hvor meget kvælstof et vandområde kan tåle og samtidig have mulighed for at opnå god økologisk tilstand.
I landbruget har man gennem årene kunne præsentere flere eksempler på områder, hvor målbelastningen er sat så lavt, at det i praksis kommer til at betyde, at der næsten ikke vil kunne drives landbrug i områderne.
Nu melder landboforeningen Gefion endnu et område til den pulje. Det drejer sig om området omkring den åbne del af Smålandsfarvandet. Oplandet dækker her dele af det sydlige Sjælland og nordlige Falster, og i alt 190 landmænd med ejendomme fra 5 til 600 hektar afvander direkte til den åbne del af Smålandsfarvandet.
I den aktuelle vandområdeplan for området fremgår det, at udledningen i 2027 i forhold til niveauet i 2012 skal mere end halveres, før området har mulighed for at komme i god økologisk tilstand.
I alt må der ifølge planen kun lukkes 114 tons kvælstof ud om året i den åbne del af Smålandsfarvand mod de 255 tons i 2012. Læg dertil, at der i oplandet bag blot er 8.500 hektar landbrugsarealer i omdrift, hvor reduktionen skal findes.
Siden de aktuelle vandområdeplaner i 2015 trådte i kraft, har landmænd i området gjort flere tiltag for at mindske udledningerne. På de cirka 8.500 hektar arealer, som er i omdrift, har der på visse bedrifter allerede været udlagt mere end 50 procent af arealerne med målrettede efterafgrøder. Der er desuden også lavet vådområde. Den største del af indsatsbehovet er dog udskudt i de aktuelle planer, og skal, som tingene ser ud nu, håndteres i de kommende vandområdeplaner.
- Om man så asfalterede hele området, inklusive naturen, ville det ikke kunne opfylde målkravet i den næste planperiode. De her tal er fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Det kan jo simpelthen ikke lade sig gøre, siger Torben Hansen, formand i Gefion.
Ændret drastisk
Hvad der ifølge Torben Hansen gør sagen endnu værre er, at når det kommer til området omkring den åbne del af Smålandsfarvandet, så er der sket store ændringer, når det kommer til tallet for målbelastningen i forhold til det udkast, som først blev sendt ud i høring i december 2014.
Da de endelige vandplaner i december 2015 blev præsenteret, så var målbelastningen for området nemlig blevet halveret.
I udkastet fra 2014 hed målbelastningen for området 228 tons. Et år efter hed det 114 tons. Havde man holdt fast i målbelastningen fra udkastet havde landmændene i området i dag været i mål.
Opdager det sent
Fra Gefion oplyser erhvervspolitisk konsulent Erik Blegmand Hansen, at man fra landboforeningen først for et år siden blev opmærksom på den markante ændring af målbelastningen i den åbne del af Smålandsfarvandet. Årsagen var, at flere medlemmer i området undrede sig over, at der tilsyneladende var så stort et behov for at udlægge målrettede efterafgrøder, som der var.
- Alvoren i det her gik op for os, da vi så, hvor mange målrettede efterafgrøder, der skulle udlægges. Så begyndte vi at undersøge det nærmere. Vi har dog stadigvæk aldrig kunnet få svar på, hvorfor det er, at der kommer 114 tons ekstra på i forhold til udkastet, siger han, og forklarer, at man har kontaktet Miljøstyrelsen.
Blandt andet vil man gerne have svar på, hvorfor der ikke blev lavet en ny høring, når ændringen af målbelastningen var så markant.
Over for Effektivt Landbrug forsikrer Miljøstyrelsen torsdag, at man meget gerne vil svare. Myndighederne kunne dog inden deadline på denne avis torsdag eftermiddag ikke nå at vende tilbage.
Skrivebordsøvelse
Fra Torben Hansen bliver kritikken af Miljøstyrelsen ikke holdt tilbage.
- Det må være en fejl. Det ligner noget med, at der har siddet en eller anden med et regneark på et lunt kontor i København (Miljøstyrelsen har dog hovedsæde i Odense i dag, red.), og så har man manglet at få placeret et par hundrede tons for at få det hele til at gå op. Man har så lige glemt at kigge på, at der kun er 8.500 hektar landbrugsarealer bagved, siger han.
Også havbrug i området
Torben Hansen påpeger, at der for Smålandsfarvandet i øvrigt også er givet tilladelser til havbrug, som landmændene også skal kompensere for, og som han spekulerer i, at Miljøstyrelsen også har overset, når det kommer til at fastsætte en realistisk målbelastning. Det samme gør Erik Blegmand Hansen.
- Spørgsmålet er, om man overhovedet har forholdt sig til, om den målsætning, som man har sat, er realistisk, siger Erik Blegmand Hansen.
