Odsherred Landboforening, Lammefjordens Grøntsagslaug, Geopark Odsherred og AgroPro har i nært samarbejde for nylig opsat en centralt placeret vejrstation: Midt i Geoparkens besøgsmark på Lammefjorden, hvor vejrstationen fra Ranch System, fremadrettet skal håndtere flere måleenheder fra samme platform.
- Vejrstationen samler løbende de almindelige vejrdata ind, ligesom vi kender det fra det traditionelle termometer og regnmåleren i haven, fortæller planteavlskonsulent Steffen R. Rosenwanger fra AgroPro, der videre fortæller, at modellen er udvidet en del: - så der udover nedbør og temperatur også måles på vindhastighed, luftfugtighed, lufttryk, lysindstråling, jordfugt og jordtemperatur – begge i seks dybder.
Endvidere er vejrstationen monteret med et webkamera, så enhver løbende kan følge den aktuelle vejrsituation i området. Det kan ske via app.ranchsystems.com/rsapp15/jsp/login.jsf, hvor brugernavnet er AGROPRO og adgangskoden tbidioyi.
 
Læs mere om vejrstationen, og om den betydning på Lammefjorden i LandbrugØst, der udkommer torsdag den 26. juli.