Det plantebaserede selskab Naturli' Foods tager nyt våben i brug ved lanceringen af en ny plantedrik, der i højere grad end før vil konkurrere direkte med mælken i køledisken. Selskabet satser dermed på overtagelse af store markedsandele fra de klassiske mælkeproducenter.
- Vil du være med til at give koen en fridag?
Sådan skriver Naturli’ Foods i et opslag på deres Facebookprofil navngivet »Plantebevægelsen« og teaser for et kommende produkt, der i ordlyden skal konkurrere direkte med den klassiske litermælk, vi finder på hylderne i supermarkedet.