Adival udvider

Foderstofvirksomheden Adival i Billund, har haft pladsmangel i lageret længe. Men det bliver der snart lavet om på.

2000 kvadratmeter. Så meget bliver lageret ved foderstofvirksomheden Adival ved Billund større, når selskabets lager i løbet af 2018 bliver udvidet fra 3000 til 5000 kvadratmeter. Det skriver jv.dk.

- Vores nuværende anlæg er over 10 år gammelt og er bygget i en anden tid til mindre mængder, så derfor presser vi den lige nu til det maksimale. Når vi først får mere plads og bedre udstyr, kan vi til gengæld håndtere meget mere ad gangen, siger Søren Christensen til jv.dk.

Han tror på at virksomheden kan halvere produktionstiden med de nye omgivelser.

- I dag kører lageret på fra 4 morgen til 23 sen aften, og det skal vi have lavet om, så vi kan nå den samme mængde opgaver på syv timer, siger Søren Christensen.

Adival bruger restprodukter fra fødevareindustrien, for eksempel kager, slik og brød til foderbrug.
 

Læs også