Bednar til Flemløse

Fra nytår har Flemløse Maskinforretning fået forhandlingen af de tjekkiske Bednar-redskaber, som importeres af Maskinhandler Indkøbsringen (MI).

Især det spændende harveprogram har været en medvirkende årsag til, at Flemløse Maskinforretning har indgået aftale om forhandling af Bednar-programmet.

Men også indenfor mulchmaskiner, hvor den sydvestfynske maskinforretning allerede i dag har et fint sortiment af slagleklippere, har man manglet rotorklippere til de lidt større og mere professionelle landbrug.

- Bednar-maskinerne udstråler kvalitet, hvilket skinner igennem på hjul, galvanisering, skjold mv. Derudover er de enormt langt fremme i forhold til udstyr, hvilket gør det nemt at tilpasse maskinerne, så de passer til kundernes behov, uddyber Martin Andersen og Stefan Møller, sælgere hos Flemløse Maskinforretning.

Læs også