Siden 2013 har Compsoil A/S gjort en forretning ud af at omdanne slam og have/park-affald til biokompost til gavn for afgrøderne på landmændenes marker.

1. januar i år kom der endnu et ben på forretningen, da direktør Susanne Selch Skov fik overdraget nøglerne til Reno-Nords tidligere forbrændingsanlæg i Hobro. Med etableringen af affaldsanlægget har Compsoil også fået to nye medejere, der tidligere drev Dansortering i Randers. 

Og man er allerede godt i gang med at sortere affald for det lokale erhvervsliv, der ellers var henvist til at betale vognmændene for at køre erhvervsaffaldet til Aalborg, hvis de ikke selv var interesseret i at læsse af med håndkraft på den kommunale genbrugsplads.

- Vi fik nøglerne 1. januar, og der var allerede kunder på vægten fra morgenstunden 2. januar, fortæller Susanne Selch Skov, der i gennemsnit har tjekket 20 tons affald om dagen ind i hele januar måned.

- Og januar plejer normalt at være en stille måned, så jeg tror, vi kommer op på det dobbelte. Derfor tror jeg også allerede nu, at vi kommer til at revurdere vores mål om at tage 8.000 tons ind det første år, for det er jeg ikke i tvivl om, at vi når. Vi kommer nok også op på 10.000, fortæller Susanne Selch Skov, der også er begyndt at tælle ned til uge 14, hvor der kommer en ny presser, som skal lave pap, plast og bigbags til baller. Lige nu har man en gammel presser til låns som kan klare 5 ton pap i timen. Den nye tager 25-30 ton i timen.

Returkørsel

Efter en hektisk start på pladsen i Hobro er der mange idéer på tegnebrættet. Blandt andet ser Susanne Selch Skov muligheder for at gøre affaldssorteringen til en relevant del af det samarbejde, man i forvejen har med landbruget i forhold til brugen af biokompost.

- Der er nogle returkørsler, der kunne være interessante, når vi alligevel har vognmanden derude med biokompost. Så kunne der være en idé i at tage brugte bigbags, plastik, træ og hvad der ellers måtte være af affald med tilbage, siger direktøren, der allerede har set flere landmænd levere affald til centralen.

Hjemme på affaldsstationen er målet at bidrage endnu mere til den cirkulære økonomi – helt i tråd med, hvad man i en årrække har gjort ved at gøre nytte af rensningsanlæggenes spildevandsslam.

Mere skal genanvendes

På pladsen bliver affaldet sorteret, og målet er som minimum at sende 20 procent af affaldet fra et læs, der er leveret ind som brændbart, videre til genanvendelse. Med tiden stiler man efter at blive endnu bedre til at sortere og få genanvendt endnu mere.

Bliver ren plastic, pap og træ sorteret hjemmefra er genanvendelsesgraden endnu højere.

- Nu kan vi også være med til ændre på noget der, hvor eksempelvis plastaffaldet falder ud af kæden og ender på forbrændingen. Det bliver rigtig spændende, når man begynder at tænke i baner som eksempelvis at få omdannet bigbags til pilleform, som så kan bruges til produktion af nye produkter, der igen gør gavn i stalden eller andre steder i erhvervslivet, siger Susanne Selch Skov.

Hvor er »væk«?

Det er over et år siden, forbrændingsanlægget var i drift, og i hele 2018 havde kommunen en plads til omlastning for erhvervsaffald, der alt sammen blev sendt videre til forbrænding i Aalborg.

Mens en del af affaldet stadig vil ryge til Aalborg, holder Susanne Selch Skov mulighederne åbne for, hvor resten ender. En ting er dog sikkert: aftageren skal have styr på tingene.

- Det nytter ikke, at vi bare sender det videre, og mener, at så er det væk. Vi skal vide, hvor »væk« er. Derfor skal det ende hos en virksomhed, der har dokumentationen i orden for at tingene bliver genanvendt efter forskrifterne, fastslår Susanne Selch Skov, der ser både lokale og internationale aktører som interessante samarbejdspartnere på affaldsområdet.

- I forhold til genanvendelse af plast har vi flere interessante virksomheder lige i nærheden, og der dukker hele tiden nye nicher op inden for det her flet. Der er sket utrolig meget de sidste 10 år, og det tror jeg, der bliver ved med fremover. For år tilbage vidste man ikke, hvordan man skulle genanvende gips og rockwool – i dag kunne man ikke drømme om at køre det til deponi. Der er altid nogle, der finder nye måder til at bruge tingene igen, konstaterer hun.

Lokalt alternativ

Mens den grønne tankegang er en vigtig drivkraft bag aktiviteterne, er et andet af Compsoils højere mål også noget så simpelt som at gøre livet lettere og vejen til at komme af med affaldet kortere for erhvervslivet i både Mariagerfjord, Vesthimmerland, Rebild og Randers Kommune.

- Vi er jo etableret på baggrund af frustrationer fra en række lokale vognmand, der ikke længere havde mulighed for omlastning eller kunne finde et lokalt alternativ til genbrugspladsen, fastslår Susanne Selch Skov.

- Man kan sige, at vi har tre bundlinjer, der alle skal være i plus. Der er miljøet, så er der kroner og øre, og så er der ansvaret for de lokale medarbejdere og erhvervsliv. Vi er her selvfølgelig for at skabe en forretning, men det skulle også gerne komme mange andre til gode, siger hun.
 

Business