Hans Lysebjerg, der i 40 år frem til 2002 drev Flødstrup Maskinstation, er klar med tredje og sidste bind af »En landsbydrengs erindringer«.
– Jeg kan simpelthen ikke lade være!
- Jeg har altid haft lyst til at skrive. Lige fra skolen, hvor jeg havde en forfærdelig tid som mobbeoffer, på højskolen eller på vores mange rejser verden rundt, hvor jeg hver dag skrev mine oplevelser ned på papir.
- Jeg kan bare ikke lade være med skrive og fortælle, også selv om jeg faktisk slet ikke er særlig god til at skrive, erkender forhenværende maskinstationsejer Hans Lysebjerg ved skrivebordet i hjemmet i Flødstrup.
Fra lænestolen nikker hustruen Marianne: - Han kan hverken skrive læseligt, stave eller sætte kommaer.
Håndskrevet
Alligevel ligger det netop færdigtrykte tredje bind på 329 sider på skrivebordet af »En landsbydrengs erindringer« - der, ligesom de to første bøger fra henholdsvis 2013 og 2016, først er håndskrevet af Hans Lysebjerg, og derefter renskrevet af Marianne Lysebjerg. Manuskriptet er så efterfølgende afleveret til maskinstationens mangeårige bogholder Ulla Pedersen, der har skrevet teksten ind på computer. For begge »sekretærers« vedkommende med behørige kommentarer til forfatterens håndskrevne erindringer.
- Egentlig sagde jeg, efter jeg var færdig med bog nummer to for tre år siden, at der nok aldrig ville komme en tredje med slutningen. Og ville det ske, skulle bogen helst først udkomme, når jeg var væk.
Her før sin 80-års fødselsdag til januar sidder Hans Lysebjerg alligevel med bind III i hånden - fyldt med spændende historier og oplevelser fra 1982 frem til i dag. Maskinstationens alvorlige krise i 1987 beskrives i detaljer, de tre år med forpagtningen af Asger Møller Hansens store arealer og masser af folk og aktiviteter i virksomheden og frem til 40-års jubilæet i 2002 med 200 gæster – en måned inden Flødstrup Maskinstation lukkede.
- Det blev en mærkelig dag. Der var nemlig ingen, der var informeret om min beslutning, skriver Hans Lysebjerg i bogen, hvor han erkender, at udviklingen havde overhalet ham.
- Jeg kunne noget
- Det har været det mest fantastiske liv. Jeg har ikke skulle stå på en fabrik, men haft et liv fyldt af oplevelser på godt og skidt, som jeg på denne måde får fortalt. De to første bøger var nemme. Nummer to skrev jeg for min fars skyld, da kommunesammenlægningen i 1970 nærmest tog livet af ham. At jeg også fik skrevet den tredje var ikke mindst, fordi mine ti herlige børnebørn skulle have hele historien om deres morfar og farfar.
Men, som der står i det sidste bind, er det ikke mindst en fortælling om, at en forfærdelig skolegang og det ikke at være en person som andre, har været medvirkende til, at Hans Lysebjerg ikke ville sættes i bås.
- Jeg har altid skulle bevise overfor andre – og mig selv – at jeg kunne noget. Derfor husker jeg med glæde og stolthed tilbage på en masse gode hændelser. For eksempel, da Asger Møller Hansen kaldte mig den bedste landmand, som kunne passe hans jord – efter han havde skældt mig ud utallige gange i de tre år. Eller da 135 maskinstationsfolk i 1980 stod op og klappede efter mit foredrag om vores USA-rejse året forinden.
Bogen kan købes hos Hans Lysebjerg eller ved henvendelse til den lokale boghandel. Den koster 200 kroner, og købes et eller begge de foregående bind med, er der ekstra rabat, lover forfatteren fra Flødstrup, der har telefonnummer 25 21 99 30.