Michael Strandfelt er uddannet journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har de seneste tre år dækket landbrugspolitik på EU-niveau. Især har han fokus på den politiske aftale Common Agricultural Policy (CAP), der definerer, hvad EU’s landbrugsstøtte skal bruges til.
Han følger derfor tæt, hvad politikerne i Bruxelles og på Christiansborg beslutter om landbrugsstøtten og skriver om, hvilke betydninger det får for de danske landmænd og landdistrikter.
Traditionen tro, er der små ændringer, når et nyt år kommer til, og der snart igen skal ansøges om landbrugsstøtte.
Line Vanggård fra Vendsyssel kræver respekt for kvinder i erhvervet, men efterspørger ikke en masse kvoter.
Her er anden del af interview med landmand og maskinmester Torben, der fortæller om et lille raffinaderi.
Både obligatorisk bark og støtteordninger ser ud til at fortsætte uden mulighed for græsning – selvom mange mener, det ville styrke biodiversiteten.
Alle kommissærkandidater har de seneste to uger været i gennem høringer og den kommende landbrugskommissær kom igennem som en af de mest roste.
Den ungarnske kommissærkandidat for sundhed og dyrevelfærd blev ikke godkendt, efter høring, hvor han blandt andet blev presset på hans holdning til kunstigt fremstilligt kød.
Danmark går fortsat solo
En ny ordning fjerner landbruget permanent fra jorden.
Brakkravet lever videre i 2025, og det betyder, at landmænd som Kim Wiborg Hansen kommer til at fortsætte med at leje jord blot for at lade det stå.
Mariann Fischer Boel ser en skidt tendens i udviklingen af CAP'en.