Michael Strandfelt er uddannet journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har de seneste tre år dækket landbrugspolitik på EU-niveau. Især har han fokus på den politiske aftale Common Agricultural Policy (CAP), der definerer, hvad EU’s landbrugsstøtte skal bruges til.
Han følger derfor tæt, hvad politikerne i Bruxelles og på Christiansborg beslutter om landbrugsstøtten og skriver om, hvilke betydninger det får for de danske landmænd og landdistrikter.
Alle kommissærkandidater har de seneste to uger været i gennem høringer og den kommende landbrugskommissær kom igennem som en af de mest roste.
Den ungarnske kommissærkandidat for sundhed og dyrevelfærd blev ikke godkendt, efter høring, hvor han blandt andet blev presset på hans holdning til kunstigt fremstilligt kød.
Danmark går fortsat solo
En ny ordning fjerner landbruget permanent fra jorden.
Sydfynsk landmand modtager gerne støtte, men føler ikke, at det er ham, der profiterer på den.
Brakkravet lever videre i 2025, og det betyder, at landmænd som Kim Wiborg Hansen kommer til at fortsætte med at leje jord blot for at lade det stå.
Mariann Fischer Boel ser en skidt tendens i udviklingen af CAP'en.
Pengene går mange andre steder hen end landmændenes lommer.
Når landbrugsstøtten skal genforhandles og der skal tages stilling til europæiske CO2-kvoter, er det Christophe Hansen, der skal sidde for bordenden. Men hvem er han?
Nye forslag fra stor arbejdsgruppe åbner for en markant ændring af landbrugsstøtten i 2028.