To dage i september var de europæiske landbrugsministre og den luxembourgske landbrugskommissær Christophe Hansen på besøg i Danmark, der i dette efterår har formandskabet for EU.

Og besøget den 8. og 9. september blev forsøgt udnyttet fornuftigt af interessenterne i Danmark. Ikke mindst fordi det faldt på et tidspunkt, hvor debatten om fremtidens landbrug og landbrugsstøtte er meget relevant.

I løbet af det kommende år forventes en ny CAP-aftale at komme på plads. Det betyder, at alle reglerne for, hvordan landbrugsstøtten skal se ud fra 2028 og fem år frem, skal fastsættes. Og til den aftale og det første udspil hertil har Landbrug & Fødevarer en del at sige.

– Vi er meget kritiske over for det foreløbige udkast, og derfor forsøgte jeg også at være meget konkret i min tale til ministrene og i min dialog med kommissæren, lyder det fra Søren Søndergaard, der tilbragte adskillige timer med Christophe Hansen over de to dage.

To store knaster

Uenigheden handler især om to ting. Udkastet lægger op til mere selvbestemmelse til de enkelte lande, og der foreslås et støtteloft, der skal sørge for, at der er en begrænsning for, hvor mange hektar man kan modtage støtte for. Det er altså en måde at omfordele støtten på, så færre penge går til de største landbrug.

– Det vil være rigtig hårdt for dansk landbrug, hvis det kommer til at foregå i den fart, som der er lagt op til i udspillet fra kommissionen, siger Søren Søndergaard.

Det foreløbige udspil til en ny CAP, der skal gælde fra januar 2028, blev præsenteret i juli af kommissionen og skal danne baggrund for den diskussion, der formentlig skal foregå det næste år.

Her skal man forsøge at opnå en aftale, som både Europa-Kommissionen og medlemslandenes regeringer kan godkende, samtidig med at aftalen skal kunne opnå et flertal i Europa-Parlamentet.

Forsvarer udspil

Der er altså et stykke vej, før støtteloftet bliver en realitet, men det er landbrugskommissær Christophe Hansens intention, at der skal gå færre penge til det, der hidtil har været kendt som den direkte hektarstøtte, så pengene i stedet går til noget specifikt – frem for blot til regulær produktion. Og her vil han helst tage fra dem, der får mest.

– Vi har et stort problem med generationsskifte – det har I også i Danmark. Der kommer færre unge landmænd til. Hvis vi tager nogle euro et sted, kan vi bruge dem dér, hvor der er mest brug for dem. De unge landmænd har brug for pengene for at komme ind i landbruget. Så pengene bliver i Danmark. De forsvinder ikke til et andet sted i EU, lød det fra Christophe Hansen på besøget i Danmark.

Støtteloft

Støtteloftet er en del af udspillet til forhandlingerne om den nye CAP, der skal gælde fra 2028.

CAP står for Common agricultural Policy og er en lovpakke, der definerer reglerne for EU’s landbrugsstøtte.

Europa-Kommissionen har foreslået, at en bedrift ikke kan modtage mere end 100.000 euro om året.

Det estimeres at det betyder, at man højest kan få støtte for 90 hektar

Det gennemsnitlige landbrugsareal for en heltidsbedriftmed landbrug er 268 hektar, hvoraf 150 hektar er selveje.

Han lagde derfor vægt på, at man bør se på, hvor pengene bliver flyttet hen.
– Vi vil også bruge pengene på miljø- og klimainitiativer. Så de penge, danske landmænd mister i direkte hektarstøtte, vil de nemt kunne tjene tilbage på andre måder. Jeg synes, det er på tide, at vi diskuterer detaljerne og ikke kun fokuserer på enkelte elementer uden at se på det store billede, sagde den luxembourgske kommissær, der er medlem af det konservative og kristendemokratiske parti i sit hjemland.

Positiv efter besøg

Besøget over to dage fra EU bød på adskillige stop rundt om på Sjælland. Både ministrene og kommissæren var på førstedagen på besøg hos biotech-virksomheden Novonesis i Kalundborg, på Aggersvold Gods ved Jyderup samt plantebedriften Søgaard ved Kirkerup.

På andendagen var kommissæren efter et ministerrådsmøde i Forum med landbrugsminister Jacob Jensen og Søren Søndergaard på besøg på svinebedriften Tilsbækgaard ved Slangerup.

Og selvom der er uenighed om støtteloftet som udgangspunkt, så mener Søren Søndergaard, at der var bevægelser at spore under de to dage med besøg fra EU-toppen.

- Pengene forsvinder ikke fra Danmark


– Jeg synes både, der var støtte at møde hos mange ministre, og så mærkede jeg faktisk også, at kommissæren kunne se, at det ville ramme uhensigtsmæssigt her i Danmark, hvis alle lande får den samme grænse for loftet. Så jeg synes, det virkede, som om han rykkede sig lidt undervejs. Han vil jo gerne ramme store jordejere, der sidder i byerne og ikke dyrker jorden, og der har han måske fået øje på, at det ikke er tilfældet i Danmark, lyder det fra formanden.

Stor forskel på landene

Hans håb er således, at loftet enten bliver valgfrit for hvert medlemsland, eller at det i hvert fald ikke bliver ens hele vejen rundt.


– Der er jo stor forskel på, hvornår et landbrug er stort. I Italien er et gennemsnitligt landbrug måske på omkring 8-9 hektar, og i Danmark er det på omkring 80. Så at lave et loft på tværs af EU vil ramme ret skævt.

Enige på langt sigt.

Søren Søndergaard vil dog give Christophe Hansen, at de på langt sigt er enige om, hvilken retning landbrugsstøtten skal gå i, når Hansen vil flytte penge fra den direkte støtte og over til mere incitamentsstyrede ordninger, så EU primært giver penge til specifikke ting, som er politisk efterspurgt.

De er bare uenige om tempoet.

– Der er ingen tvivl om, at det er den vej, vi skal på langt sigt. Hektarstøtten vil blive udfaset, og pengene skal bruges til noget konkret. Det her udspil gør det bare alt for voldsomt, og det gør det på en måde, hvor det er den mest effektive produktion, der kommer til at betale, og det er jo uhensigtsmæssigt. Så vi håber, at det kan blive bremset lidt, lyder det fra Søren Søndergaard.