Bestyrelsen holder styrelsen i skak

Selvom de skal lede efter problemerne i nationalparken, som Niels Jørgen Pedersen udtrykker det. Så er der alligevel en række stridspunkter, som de to landmænd er opmærksomme på. 

Udvidelse af grænse

I Nationalparkloven står der, at lodsejere kan ansøge om beskedne udvidelser af parken, som kan komme igennem uden høring, hvis ministeriet vurderer, at området bidrager til parken. Det er også sket i Nationalpark Thy. Det synes Niels Jørgen Pedersen, er en ulempe for landbruget.

- Hvis folk bare kan afgive deres jord, så kan parken udvides mod øst til landbrugsjord, og så får vi en udfordring til sidst. Der bliver jeg bekymret, for problemet er jo, at hvis en landmand går frivilligt ind i det, så rammer det også naboen, for hvor tæt er han så på, når han skal udvide sin bedrift?

- Hvis vi bare giver los, så kan vi risikere at udvande hele vores landbrugsland. 

Fældning af træer

Nationalparker har ifølge loven og visionen bag til formål at bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed. Det udmunder i, at Naturstyrelsen på visse arealer vil genskabe naturen, som den var engang.  

- Lige nu fælder de skov på styrelsens arealer. Der er flertal for i nationalparkbestyrelsen, at man vil have den frie dynamik. Men vi har plantet læbælter i 200 år for at imødegå sandflugt. Det er virkelig vigtigt for landbruget, at alt det salt ikke vælter ind, så kunne vi godt få en udfordring på sigt, påpeger Niels Jørgen Pedersen.

Mange steder bliver der dog plantet træer igen, men ofte er det bøgetræer, som ikke kan stå imod det hårde klima ud til Vesterhavet.

Tildækning af grøfter

Et andet stridspunkt er, at man på styrelsens arealer nogle steder fylder grøfter op, der er gravet for at lede vand væk. Esben Oddershede påpeger, at alle projekter, der ligger i nærheden af landbrugsjord, bliver hørt af landmanden og undersøgt inden.

- Det er rigtigt, at det er blevet et mantra for styrelsen, at man skal have naturlig hydrologi, som det hedder. Det betyder, at grøfter, som er gravet for at få planter til at gro, skal væk. Men når man kaster grøfter til, hæver man grundvandsstanden, og det vil alt andet lige påvirke planterne, som ikke kan tåle en fugtig rodzone året rundt, siger Esben Oddershede og tilføjer:

- Jeg arbejder i hvert fald på, at det ikke skal påvirke de dyrkede arealer, det er vi meget opmærksomme på.

Næstformanden synes også det er forkert, at man vil fjerne de grøfter, som er gravet med håndkraft for 150 år siden, for udover funktionen med at lede vand væk er de også en del af kulturarven. 

- Naturstyrelsen vil gerne styre, hvilken type natur, vi skal have, men i bund og grund, kan det jo ikke styres. Men det er jo et valg, og jeg synes, at den natur vi har nu med de grøfter, der er gravet, og de træer, der er plantet, er værdifuld, siger Niels Jørgen Pedersen. 

- Det er i hvert fald vigtigt, at man er vågen i bestyrelsen. Men nationalparkbestyrelsen har ingen myndighedsbeføjelser til at bestemme, hvordan naturen skal se ud i parken. Det bestemmer styrelsen, slutter Esben Oddershede. 

Læs også: Landbrugsaktører: - Vi sagde nej til en park og sikrede os indflydelse