Efter kritik ændrer fødevareministeren nu et omdiskuteret gebyr, der gjorde det svært for landmændene at tjene penge på at sælge kød fra dyr slagtet på gården.
De landmænd, som ønsker at slagte deres dyr på gården og undgå transporten til slagteriet, skal ikke betale for mere tid, end embedsdyrlægerne rent faktisk bruger i forbindelse med kontrol af dyr, der bliver slagtet på gården.
Sådan lyder det fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), der nu har sørget for, at landmændene fremover kun betaler pr. påbegyndt kvarter og ikke pr. påbegyndt time for den kontrol, som embedsdyrlægerne udfører i forbindelse med gårdslagtningen.
- Landmændene skal naturligvis ikke betale for mere tid, end der rent faktisk går til den opgave, som embedsdyrlægerne løser. Derfor har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at justere sine opkrævninger på ordningen, så landmændene fremover kun betaler pr.påbegyndt kvarter og ikke pr. påbegyndt time. På den måde afspejler betalingen den tid, kontrollen faktisk tager, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) i en pressemeddelelse.
Dermed kan landmandens pris for et dyrlægebesøg, inden dyrene slagtes, reduceres markant. De nye gebyrer vil træde i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år.
De mindre gebyrer gælder både for kontrollen af fritgående og uhåndterbare dyr, for hegnet vildt fx hjorte og for nødslagtninger, hvor dyrene er kommet til skade.
Vil støtte udvikling
Problemet med afregningsmodellen opstod efter nytår, hvor nye gebyrer trådte i kraft. Gebyrerne har ifølge ministeren gjort det svært for danske landmænd at tjene penge på at sælge kød fra dyr, der har levet deres sidste timer på marken, fordi prisen for slagtningen er blevet for høj.
Nye EU-regler har medført, at embedsdyrlægerne, som aflønnes af Fødevarestyrelsen, skal stå for de sidste tjek af dyret før og efter slagtningen. Men fordi Fødevarestyrelsens betalingsbekendtgørelse kræver, at embedsdyrlæger aflønnes pr. påbegyndt time – og ikke som hos de fleste privatpraktiserende dyrlæger pr. påbegyndt kvarter – steg udgiften til dyrlægekontrollen mærkbart for landmændene.
Det medførte stærk kritik fra landbruget, som pegede på, at det mere eller mindre ville sætte en stopper for slagtninger på gårdene.
Færre slagtninger på gårdene harmonerer ikke med, at flere og flere forbrugere og restauranter ifølge Fødevareministeriet efterspørger fødevarer, hvor de kender oprindelsen, og som har en god historie.
- Den udvikling vil fødevareminister Rasmus Prehn og regeringen gerne støtte op om og være med til at fremme. Derfor er der indført mulighed for gårdslagtninger, så landmænd af hensyn til dyrevelfærd kan undgå at transportere deres dyr til slagteriet, lyder det i pressemeddelelsen.
mip