Vestjyllands Andel har pr. 1.2.2023 ansat Mogens Lautrup som produktkonsulent i kvægfodergruppen. Hans primære arbejdsområder er indenfor salg og rådgivning af Vestjyllands Andels kvægfoderprodukter, hvor en fortsat stigende efterspørgsel har givet anledning til yderligere oprustning på området. Mogens Lautrup er uddannet agrarøkonom og har arbejdet på forskellige kvægbedrifter. Derudover har han været selvstændig med egen malkekvægproduktion i Ribe-området i 10 år. Det er dermed en herre med solid praktisk erfaring, som Vestjyllands Andel nu har fået ind i folden.