Seniorrådgiver i planteavl i Velas Ib Møller Jensen stopper ved udgangen af august efter 40 års forbilledlig indsats i landbrugets tjeneste med udgangspunkt i planteavlskontoret i Viborg.
Ib Møller Jensen startede den 1. september 1984 som planteavlskonsulent i Viborg. Han har en periode været leder af planteavlskontoret.
Ib har altid været dedikeret, både i forhold til erhvervet, egnens landmænd og kontoret. Han har været et fagligt fyrtårn, været mentor for mange og en god sparringspartner for sine kollegaer i afdelingen.
Ib har været stærkt efterspurgt af egnens landmænd, som han altid har stillet sig til rådighed for og gjort alt for at yde den bedste service til. Han har blandt andet i mange år rådgivet og serviceret egnens to store gartnerier, samt Århus Universitet med alle deres forsøgssteder rundt om i landet.
Der skal fra Velas lyde en stor tak til Ib for sin enorme indsats for dansk landbrug og egnens landmænd.