SAGRO har ansat Charlotte From Katholm som kvægrådgiver med base i Herning og Holstebro, hvor hun blandt andet skal arbejde med non-GMO-tjek af kvæggårde.
Hun er vokset op på en kvæggård ved Ryomgaard, og det var derfor helt naturligt for hende at arbejde med kvæg. Hun har en master i Agrobiologi fra Aarhus Universitet og har siden januar 2016 undervist på Asmildkloster Landbrugsskole.
Hun bor i dag på en nedlagt ejendom ved Vildbjerg sammen med ægtefællen Jonas From Katholm.