Niels Hegelund kan fejre 25-års jubilæum i Velas d. 20. maj
Niels startede i 1996 i ØLR som svinekonsulent. Siden har han fulgt med til det, der blev LRØ, siden LMO og altså nu Velas.
Niels startede med mange faste opgaver, og vidste altid præcis hvad han skulle bruge sin dag på. 25 år senere er der ikke to dage, der er ens, og det er én af grundene til, at Niels stadig nyder at gå på arbejde i Velas.
”Jeg har en masse spændende og udfordrende opgaver, og det er aldrig kedeligt at gå på arbejde”, siger Niels.
Niels hæfter sig også ved en masse gode kolleger, som en stor del af grunden til hans nu 25 år i virksomheden.
Tillykke med jubilæet, Niels!