Hanne Langdahl

Økonomiassistent, Agri Nord

Lørdag den 21. august kan økonomi-assistent Hanne Langdahl, Hjeds ved Suldrup, fejre sit 25-års jubilæum hos Agri Nord.

Hanne Langdahl er oprindelig uddannet revisorassistent hos en privat revisor, hvor hun kom i lære i 1982 og arbejdede frem til 1994.

Derefter havde hun børnepasningsorlov frem til 1996, hvor hun blev ansat i Aalborg Amts Landboforening efter et møde med hendes og mandens regnskabskonsulent.

Hanne Langdahls primære arbejdsopgaver er kontering, moms, skatteregnskaber og årsrapporter, men hun er også i front for en gruppe, der sørger for at holde sig orienteret om nye funktioner og muligheder i regnskabsprogrammet Ø90. En viden, hun sørger for at formidle videre til kollegaer, som også kommer til Hanne, hvis de har problemer med programmet.

Hanne Langdahl fungerer desuden som farmsekretær ude hos en række kunder, hvoraf hun har serviceret mindst én af dem gennem samtlige 25 år.

Den står også på landbrug i Hanne Langdahls fritid, for morgen og aften passer hun kalve på sin og mandens kvægbedrift og hjælper med andre opgaver.

Den fritid, der kan blive tilovers, tilbringer hun gerne sammen med sin mand og deres tre voksne børn.

Jubilæet fejres med kollegaer og familie den 3. september i Tårnsalen hos Agri Nord i Aalborg.

Side 1 af 47 (1105 artikler)Prev1234567454647Next
NEJ

Lokalaviser

Mere fra L-MedieHus

Køb abonnement på Effektivt Landbrug eller en af vores lokale ugeaviser

Aviser

Abonner på dagbladet Effektivt Landbrug eller en af vores lokale ugeaviser.

Download vores app, Landkiosken, så har du alle vores digitale medier og nyheder samlet ét sted

App

Download vores app, Landkiosken, så har du alle vores digitale medier og nyheder samlet ét sted.

Få overblik over vores nyhedsbreve

Nyhedsbreve

Tilmeld dig et af vores nyhedsbreve, og få landbrugets vigtigste nyheder direkte i indbakken.

Følg os på de sociale medier

Sociale medier

Vi er på Facebook, LinkedIn og Instagram. Følg os og få alle landbrugets vigtigste nyheder direkte i dit feed.