Agilia A/S har budt velkommen til to nye kolleger, som med deres indgående branchekendskab skal bidrage til teamet af eksperter inden for produkter til højtydende unge landbrugsdyr.
ANSÆTTELSER Pia Sørensen er blevet ansat som Area Sales Manager - Piglet feed.
- Jeg kan hjælpe landmændene med management omkring fodring samt at få sammensat deres foder, så det matcher grisenes behov. Jeg har stor fokus på bundlinjen, men endnu større fokus på grisenes produktivitet. Det, der driver mig, er at være en sparringpartner for landmændene samt skabe resultater i deres produktion, fortæller Pia Sørensen.
Pia Sørensen kommer fra en stilling som foderrådgiver ved SvineRådgivningen, hvor hun har været de sidste 5 år, hvor jeg bl.a. har arbejdet med optimering af foder, samt staldgangrådgivning centreret om foder, mineral- og foderlicitationer.
Jørn Madsen er blevet ansat som Senior Technical Manager
- Mine kompetencer ligger inden for fodersammensætning, produktionsoptimering og foderrådgivning. Jeg vil hos Agilia have fokus på udvikling og opsætning af smågrisefoderprogram samt faglig support til vore kunder, fortæller Jørn Madsen.
Jørn Madsen har en lang erfaring inden for landbruget, og har en baggrund hos Provimi/Cargill, hvor han i godt 15 år har arbejdet med produktudvikling, positionering, samt kunde- og salgssupport i Europa og Sydafrika.
jba