Nordisk kvægavlsforening VikingGenetics er meget glad for at kunne bekendtgøre udnævnelsen af Henrik Biilmann som administrerende direktør fra 1. februar 2020. Henrik Biilmann er en erfaren international leder fra de landmandsejede andelsselskaber, ARLA Foods Amba, og senest i hans nuværende position som direktør i Friland, et datterselskab af Danish Crown Group, der fokuserer på økologisk svine- og oksekødsproduktion fra fritgående dyr. Da den tidligere administrerende direktør, Rex A. Clausager, trådte tilbage i maj, startede bestyrelsen arbejdet med at søge efter en ny administrerende direktør. Henrik Biilmann har været direktør i Friland siden 2013, men han var ikke i tvivl, da han accepterede stillingen i VikingGenetics. - Jeg glæder mig meget til at tage fat på denne nye udfordring og møde medarbejderne i VikingGenetics. Jeg ser VikingGenetics som en andelsforening med meget tætte relationer til landmændene både internationalt og på hjemmemarkedet. Henrik Biilmann bor i Stavtrup i den sydlige udkant af Aarhus, Danmark, er 49 år, gift med Kirsten og har to døtre på 18 og 15 år.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.