Ny frihandelsaftale øger Ticans muligheder for samhandel
Pr. 1. februar 2019 trådte den nye frihandelsaftale mellem Japan og EU i kraft.

De japanske toldsatser på svinekød reduceres og det betyder, at Tican vil øge eksporten gradvist til det japanske marked de kommende år.
Aftalen betyder, at de japanske toldsatser på svinekød reduceres allerede nu, og satserne får yderligere et nøk nedad pr. 1. april i år. Herefter sker der en gradvis reduktion over de kommende år, således at tolden stort set er væk i 2028.
Med en eksport på ca. 20.000 tons årligt til Japan er dette i forvejen et af Ticans vigtigste markeder, og vi forventer, at den nye aftale giver mulighed for at øge samhandlen yderligere, idet vi i stigende grad vender blikket mod Asien og Australien. Ikke mindst set i lyset af den uafklarede situation omkring Brexit er det meget positivt, at adgangen til det japanske marked forbedres.
Det er Ticans ambition at øge eksporten gradvist i de kommende år, og en forøgelse på 25 procent anses for realistisk.