Lodsejer og kommune i strid om oprensningspligt: Sag fra Næstved yderligere tilspidset

Næstved Kommune vil nu fylde mere jord i vandløb, som lodsejer i forvejen mener ikke bliver oprenset godt nok.

Christoffer Steffen Hansen viser her, hvor langt drænet, som følge af den høje vandstand i Skåremosen, ligger under vandspejlet.
Christoffer Steffen Hansen viser her, hvor langt drænet, som følge af den høje vandstand i Skåremosen, ligger under vandspejlet.
Christoffer Steffen Hansen, der driver Lindegaarden, en tidligere fæstegård under Sparresholm i Østsjælland, har gennem længere tid haft en strid med Næstved Kommune.
Nu er yderligere en facet føjet til forløbet, der handler om, at lodsejeren finder, at kommunen ikke har gjort nok for at leve op til eget vandløbsregulativ »så god landbrugsjord, forbliver god landbrugsjord«, som han formulerer det.
Det hele handler om oprensning af vandløb og dermed vandføringsevnen. Christoffer Steffen Hansen finder, at kommunen hverken rettidigt eller fagligt kompetent nok, får renset op i Skårebækken, der løber ud i Susåen og siden Karrebæk Fjord.
- Det betyder, at vandspejlet i Skåremosen stiger, og at de bagvedliggende dræn efterfølgende ikke kan komme af med vandet, da de så ligger under vandspejlet, forklarer Christoffer Steffen Hansen, som i 2017 overtog ejendommen efter sine forældre.
 

Vandspejl fordoblet

I en stue på Lindegaarden har han samlet alt det materiale, om det, der gennem de seneste mere end 60 år er lavet på Skårebækken og Skåremosen.
Drænkort, markkort, geologisk kort, vandløbsregulativer, diverse skrivelser med mere. Og af det særdeles store og omfattende indsamlede materiale fremgår det, at mosen i 1954 havde et vandspejl på 5.800 kvadratmeter, i 1995 på 7.800 kvadratmeter og stigende til 12.000 kvadratmeter i år.
Skåremosen aftager vand fra minimum 77 hektar, deraf 34 hektar fra Christoffer Steffen Hansen, 20 hektar fra Sparresholm Gods, og cirka 11 hektar kommunal jord. Resterende er andre lodsejeres, og kommunens vejbrønde.
- Jeg vil ikke acceptere, at kommunen lader hånt om eget vandløbsregulativ, som foreskriver to årlige oprensninger med maskine, oprensninger, der tillader, at der graves ud op til 20 centimeter under normal kote, fortæller Christoffer Steffen Hansen og tilføjer:
- Når bækken ikke renses ordentlig op, får vi den velkendte flaskehalsproblematik, og jeg får et areal på fem-seks hektar, der står og »sopper« en meget stor del af året. Over bare nogle dage, hvor vi fik 42 millimeter regn, steg vandstanden med otte centimeter.

Mere om sagen fra Næstved Kommune i LandbrugØst nummer 36, der udkommer torsdag.
 
 

Læs også

Sig nej til tiltag, der forringer vandføringsevnen
- Det vil tage 20-30 år at blive færdig med vandløbene i Aalborg
Landmand får ret i sag om naturvandløb
Storstilet forsøg i vestfynske vandløb
Kommunernes ansvar for vores vandløb
Ny rapport dokumenterer: Vandløbsregulativ fra 2000 skyld i oversvømmelser ved Gudenåen