Filmen, der var bestilt af lodsejeren, viser omfanget af oversvømmelserne på en seks kilometer strækning langs vandløbet. Store områder af de i alt 80 hektar grønne korridorer, som godset har forpligtet sig til at etablere, står under vand sammen med betydelige dele af de dyrkede arealer.

Også arealer omkring godsets avlsbygninger og den fredede hovedbygning lå under vand.

Årsagen er ifølge godsejeren manglende vandløbsvedligeholdelse fra Odder Kommune kombineret med en nedbør på anslået 40-50 mm, der faldt i første halvdel af august.

- Det er noget, vi oplever 10-12 gange om året, sagde Johan Koed-Jørgensen til Effektivt Landbrug i august 2018.

I helhedsplanen for Aakær står der ellers:

»Alle vandløbene på Aakær restaureres og vedligeholdes, så etablerede detaildræn kan fungere efter oprindelig hensigt«.