Medlemsmøde og fredagsbar med ministerbesøg
Fredag den 24. maj får vi besøg af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen og Marianne Lynghøj, som er kandidat for Venstre ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.
EU har stor indflydelse på den lovgivning og de forhold, som landbruget skal leve op til. Tænk bare på tilskudsordninger, vandrammedirektivet, Natura 2000, Brak, biodiversitet og meget mere.
Ved medlemsmødet skal vi høre om, hvad der er i pipeline på EU plan i forhold til særlig EU’s landbrugspolitik og den grønne omstilling, og vi skal naturligvis også have en snak om, hvad er der rører sig helt lokalt.
Vi ses hos formand Lars Jonsson, Brønshøjgård, Hillerødvej 70, 3540 Lynge.
Mødet starter kl. 15.00. Undervejs vil der være kolde drikke og grillpølser.
Aht. planlægning er der tilmelding senest den 23. maj 2024, via hjemmesiden: https://nola.dk/medlemsmoede-og-fredagsbar-med-ministerbesoeg-24-maj/
Tag gerne din nabo med!