Udviklingsaften
VI VENDER ØKONOMIFORSTÅELSEN PÅ HOVEDET, OG GØR DET VIRKELIG INTERESSANT
Vi har inviteret Morten Jakobsen fra Århus Universitet til vores kommende udviklingsaften.
Morten har mange års erfaring indenfor praktisk økonomistyring og han vil derfor give dig redskaber til at du kan styre din virksomheds økonomi aktivt. Det vil sige at du sidder aktivt bag rattet i stedet for på passagersædet.
Morten vil komme ind på hvad økonomistyring er? Give dig et indblik i at økonomistyring er en aktiv proces, hvor du kender den økonomiske konsekvens af dine beslutninger inden du fører dem ud i livet.
Derudover kommer han omkring hvad en omkostning er? Han vil give dig en klar forståelse for at omkostninger er et resultat af dine beslutninger, det er ikke blot noget der dukker op når regningen er betalt. Vi skal derfor tale om hvordan du aktivt styrer dine omkostninger, dette via dit aktivitetsniveau, din kapacitetsudnyttelse, effektivitet og indkøbspriser.
Morten har en model for handlingsorienteret økonomistyring. Denne model kigger vi ind i, og ser på mulighederne for at indarbejde den i dit budget.
HVAD FÅR JEG UD AF AT DELTAGE DENNE AFTEN I LANDBRUGETS TALENTUDVIKLING?
Vi lover dig at du efter deltagelse denne aften har endnu større indblik i
- økonomi er summen af dine beslutninger og dine handlinger
- kend effekten af de beslutninger du træffer
- styr din bundlinje
- sørg for at “det ka’ svaar’ sæ”
Morten har tidligere været i huset i forbindelse med Landbrugets Talentudvikling, både vi og deltagerne var meget begejstrede for hvordan Morten på sin egen måde vender økonomiforståelsen på hovedet, og gør det virkelig interessant.
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!
Vi er vært ved arrangementet, og starter aftenen med aftensmad og slutter af med kaffe.
Tilmeld dig på tlf. 96153000, senest den 16. juni.






































