Kødkvægstur til Læsø
Vi tager første færge fra Frederikshavn kl. 07.50 til Læsø (mødetid kl. 07.30).
Ved ankomst til Læsø skal vi på besætningsbesøg hos Flemming Strøm, der har en Limousine- og Galloway besætning på 190 ammekøer, der afgræsse natur. Slagtedyr afsættes via Danish Crown til lokal slagter på Læsø.
Vi spiser frokost på Restaurant Bakken i Byrum.
Der er mulighed for at se Byrum, Læsø Uldstue, Læsø Shoppen samt et udkigstårn, alt sammen i gåafstand.
Herefter er der besætningsbesøg hos Inge Lise og Erling Svendsen, der har en Hereford-besætning på 40 ammekøer, som afgræsser natur.
Efterfølgende besigtiger vi tangtage, Museumsgården samt Læsøs smukke natur.
Kl. 18.40 skal vi med færgen retur til Frederikshavn.
Turen køres i private biler, hvor bilerne fyldes i Frederikshavn inden ombordkørsel.
Prisen er 475,- kr. inkl. færge, kaffe, rundstykker og frokost i Byrum.





































