Bag en kage online i efterårsferien
Tirsdag den 13. oktober kan børn bage sammen med en ni-årig pige på Arlas facebookside. Hent opskriften her i avisen.

Alle børn, der har lyst kan bage live sammen med Frida på ni år via Arlas facebookside tirsdag den 13. oktober. Der skal blot handles ind til opskriften på græskarmuffins, som findes i denne udgave af LandbrugNord under »Pusterummet«. Foto: Arla
I foråret arrangerede Arla live-bagning for børn på facebook med stor succes. Den skal nu gentages i efterårsferien.
Tirsdag den 13. oktober klokken 10 kan alle børn, der har lyst derfor bage sammen med Frida på ni år – live på Arlas facebookside.
Forinden skal der blot handles ind til opskriften på græskarmuffins, som findes her i avisen på Pusterummet-siden under den populære »Ugens opskrift« fra Karolines Køkken.
Deltagende børn skal være klar med en elpisker, en skål, ni mellemstore muffinforme, et decilitermål, en pose med en stjernetyl, et rivejern, en kniv og en teske.
Det anbefales, at det sker (næsten) uden hjælp fra forældre fra ni år og op. Børn under ni år skal have sin mor eller far med i køkkenet.
cab