Nostalgi på skuet

Dansk Veteran Traktor Klub er klar til at fortælle om fortidens maskiner i dansk landbrug

Dyrskuet er andet end de store, moderne maskiner. Det er også nostalgi, og den del er DVTK, Dansk Veteran Traktor Klub, med til at servere for gæsterne på pladsen.
Interessen for de gamle traktorer og redskaber er stor, og for mange er det den helt store hobby.
- Efter at have gået hele vinteren og skruet er det dejligt nu at komme ud og køre.
Sådan lød det fra Jens Arne Donslund, da han sammen med Keld Nielsen stod for et pløjearrangement i Skjoldbjerg mellem Vorbasse og Billund, hvor 18 traktorer var kommet ud af vinterhi for at pløje – og ikke mindst nyde det sociale samvær.
Der er også konkurrencer i veteranpløjning, men snakken er utrolig vigtig.
- Det er dejligt, så mange vil være med, noterer Jens Arne Donslund overfor Landbrug Syd.
På dyrskuet bliver der lejlighed til at få en snak om DVTK og foreningens aktiviteter.
 

Læs også