Biokul er blevet et centralt element i diskussionen om landbrugets grønne omstilling. Materialet, der fremstilles ved pyrolyse af biomasse som halm, biogasfibre og spildevandsslam, kan potentielt både lagre CO₂ i jorden og forbedre jordens frugtbarhed.

Men samtidig er teknologien kommet under politisk og offentlig pres.

Efter kritik af et pyrolyseanlæg i Nordjylland, hvor naboer har meldt om gener som svimmelhed og hovedpine, har blandt andre Enhedslisten og Alternativet foreslået et stop for nye anlæg. Flere forskere har dog advaret mod at lade enkeltsager bremse en teknologi med et betydeligt klima- og miljøpotentiale.

Skal levere solid viden

Midt i den debat skal et nyt forskningsprojekt nu levere mere solid viden.

Projektet, Danish Biochar LTE, er et samarbejde mellem flere institutter på Aarhus Universitet og Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Her vil forskerne over en årrække undersøge, hvordan biokul påvirker danske landbrugsjorder – både positivt og negativt.

- Det er netop langtidseffekterne af at udbringe biokul i forskellige typer danske landbrugsjorder, vi vil undersøge i det nye projekt, siger projektkoordinator Lasse Busk Holm i en pressemeddelelse.

Biokul fremhæves ofte som et klimavirkemiddel, fordi kulstoffet kan bindes i jorden i meget lang tid. Men effekterne afhænger af en række faktorer, herunder hvilket råmateriale der anvendes, hvordan biokullet produceres, og hvordan det bringes ud på markerne.

Ser på en vifte af effekter

Samtidig er der stadig begrænset viden om, hvordan biokul påvirker jordens mikrobiologi, udvaskning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer – især på længere sigt og under danske dyrkningsforhold.

Det nye projekt skal derfor undersøge en bred vifte af effekter, herunder kulstoflagring, plantevækst og udbytte samt miljøpåvirkninger. Forsøgene omfatter biokul fra både halm, spildevandsslam og biogasfibre i forskellige doseringer.

- Vi har valgt både årlige tilførsler og engangstilførsler, baseret på kulstof- og fosforindhold. På den måde ønsker vi at dække forskellige scenarier, der kan blive aktuelle i dansk landbrug, forklarer Lasse Busk Holm.

Forsøgene gennemføres som langtidsstudier på fire lokaliteter, der tilsammen repræsenterer omkring 70 procent af det danske dyrkningsareal. Det er afgørende, fordi nogle effekter først viser sig efter flere år.

Agri Energy Vrås SkyClean-anlæg har været omdiskuteret i længere tid. Men der er ingen sikre beviser for, at mennesker i nærmiljøet er blevet syge, fordi de bor i nærheden af anlægget. Arkivfoto: Claus Haagensen

Agri Energy Vrås SkyClean-anlæg har været omdiskuteret i længere tid. Men der er ingen sikre beviser for, at mennesker i nærmiljøet er blevet syge, fordi de bor i nærheden af anlægget. Arkivfoto: Claus Haagensen

Centralt i debatten

Netop behovet for dokumentation er centralt i den aktuelle debat om pyrolyse og biokul. Hvor kritikere peger på potentielle sundheds- og miljøproblemer, fremhæver andre forskere, at den eksisterende viden ikke giver grundlag for at bremse udviklingen, men snarere for at undersøge og regulere teknologien bedre.

Det er også ambitionen med det nye projekt.

Resultaterne skal danne et fagligt grundlag for fremtidig regulering af biokul, så anvendelsen kan ske på et oplyst og ansvarligt grundlag.

- Vi ønsker, at langtidsforsøgene kan fungere som en platform også for andre forskningsprojekter, som vil undersøge mere detaljerede aspekter af biokul i landbrugsjord, siger professor Lars Elsgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Projektet er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under Ministeriet for Grøn Trepart.

Planter