Dyrskuet i Hjørring fejrer 50 års jubilæum

Fredag og lørdag er der Hjørring Dyrskue, Fødevarer & Frilandsliv. Et skue, som i år fejrer 50 års jubilæum på den nuværende placering og næsten traditionen tro et skue, som igen i år er vokset.

I morgen og lørdag kulminerer flere måneders forberedelse, når der er dyrskue i Hjørring. Ja, faktisk hele 50 års forberedelse, for det er i år netop 50 år siden, at skuet i Hjørring flyttede til sin nuværende placering. Og selvom 50 års erfaring kun har gjort skuet bedre og bedre, er grundlaget stadig det samme, nemlig at fremvise dansk landbrug.

- Jeg er rigtig glad for den store opbakning, som vi oplever igen i år. Dyrskuepladsen er udvidet, så der bliver plads til endnu flere dyr, fødevarer, maskiner og outdooroplevelser, som vores landsdel er kendt for. Outdoorområdet er udvidet med en tredjedel, der er flere nye maskinudstillere og en målrettet indsats for at få flere heste på skuet er lykkedes, siger formand Lars Mellemkjær.

Jubilæet markeres blandt andet med en jubilæumsudstilling ved siden af det store spisetelt.

Over 600 dyr til bedømmelse

I år vil over 600 dyr stille til bedømmelse.

- Hvis man ser bort fra antallet af grise, som ikke udstilles i dag, så overgår vi dyrskuet dengang. Det fortæller mig, at vi i landbruget fortsat producerer kvalitet, som vi med stolthed viser frem. Antallet af tilmeldte dyr kunne endda have været højere, hvis det ikke var for sidste års tørke, som resulterede i flere slagtninger end normalt, siger Jørgen Larsen.

Man vil blandt andet kunne opleve hele 239 malkekøer, 116 kødkvæg og 123 heste.

41.000 kvadratmeter med maskiner

41.000 kvadratmeter fyldes med alt fra store mejetærskere, traktorer, vogne og sprøjter til robotklippere, motorsave og ATV’ere. Men der er også rådgivningsvirksomheder, forsikringsselskaber, bilforhandlere og foderstofvirksomheder at finde på maskin- og erhvervsudstillingen, som i år kan byde velkommen til en lang række nye udstillere.

Outdoorområdet udvider igen i år.

- Det er blevet populært at være udstiller. Næsten samtlige udstillere fra sidste år kommer igen i år, og derudover er interessen så stor, at vi har måttet udvide arealet med en tredjedel. Det har blandt andet betydet, at vi flytter hen til dyrskuets vestlige indgang, fortæller Brian Kristensen, som er koordinator for området.

Outdoorområdet skal inspirere til at komme ud i naturen uanset om det er som fisker, jæger eller på gåben eller cykel. En række forhandlere vil demonstrere deres udstyr: Bygning af shelters, søgning med metaldetektor, brug af mountainbikes, vildmarksbade, grill, skadedyrsbekæmpelse med falk og meget mere. Der deltager en række foreninger, som viser hvad de kan tilbyde.

Madbazaren udvider

Også Madbazaren har fået vokseværk med nye udstillere og kan i år præsentere lokalproducerede fødevarer på 1.600 kvadratmeter.

I år har Madbazaren kartoffel-tema og man vil kunne smage kartofler, kartoffelsuppe og kartoffelsnacks.

Man kan også møde kartoffelmelsfabrikken AKV Langholt, som kommer og fortæller om deres stivelsesprogram samt virksomhedens arbejde og det nyeste indenfor kartoffelavl.

Kartoffelnørd og kok Søren Olsen, som vandt guld ved VM i Luxemburg med Cateringslandsholdet i 2018, kommer lørdag middag og tryller spændende smagsprøver frem for bare at nævne nogle af de aktiviteter, der kommer til at foregå i den populære Madbazar. En Madbazar, som selvfølgelig også byder på meget andet. Blandt andet mjød, øl, vin og rom samt lokalproduceret kød og røgvarer. Der vil også være frugt, grøntsager og rodfrugter, og er man mere i det syndige hjørne, kan man glæde sig over slik og is i lange baner.

Hjørring Dyrskue, Fødevarer & Frilandsliv åbner i morgen klokken 8.30 og lukker i morgen aften klokken 21 efter det store dyrskueshow, som starter 18.30. Lørdag er der åbent fra 8.30 til 16.30.

239902345711011653521161024111212310326142317187754541428101777111216482
Malkekøer
Holstein
DRH
RDM
Jersey
Gamle husdyrracer
Kødkvæg
Galloway
Charolais
Limousine
Blonde
Simmental
Hereford
Angus
Highland Cattle
Murray Grey
Dexter
Heste
Jyder
Belgier
Frederiksborger
Oldenborg
Palomino
Knabstrupper
Frieser
Arabisk Fuldblod
Holstener
Dansk Varmblod
Fjordheste
Islænder
Haflinger
Sportsponyer
New Forest
Welsh
Pura Raza Espanola
Shetlandsponyer
Krydsninger over 148 cm.
Krydsninger under 148 cm.
Heste kun i konkurrence
 
Får og geder
Oxforddown
Texel
Hvidhovedet Marskfår
Boer geder
Dansk Landrace
Fjerkræ
 
Kaniner
4H

Læs også