To nye i Centrovice-bestyrelsen
De næsten 200 deltagere ved onsdag aftens generalforsamling valgte Peter Høj, Ny Stenderup, og Finn Eskelund Andersen, Slude, til bestyrelsen. Torben Povlsen blev uden modkandidater valgt til formandsposten.

Peter Høj (tv), Haugstedgaard, Ny Stenderup, og Finn Eskelund Andersen, Sludegaard ved Frørup, er nye i Centrovice-bestyrelsen. (Foto: Erik Hansen)
Da var ingen modkandidater, da Torben L. Povlsen, Sentved, blev valgt som ny formand for Centrovice ved generalforsamlingen. »Ny« er dog i den sammenhæng ikke helt rigtigt, idet han siden efteråret har siddet i formandsstolen, efter Niels Rasmussen valgte at trække sig fra posten efter sit sygdomsforløb og salget af fødegården ved Kværndrup.
Som nye i bestyrelsen, som afløsere for Niels Ramussen og for Henrik Kildegaard, Ringe, som ikke ønskede genvalg, valgtes Peter Høj, Ny Stenderup, og Finn Eskelund Andersen, Slude.
Næsten 200 deltog i generalforsamling, af dem 138 stemmeberettigede medlemmer.